fbpx

Den stod på ægte fynsk fejring torsdag d. 1. december 2022, hvor Mydtskov og Nordal stod for musikken, da dørene blev slået op kl. 8.30 til gratis brunsviger og kaffe til 10 kr hos Nelle’s Pantheonsgade.  

Af Bjørn Twisttmann Gripping

D. 1. december 2012 åbnede Nelle’s nemlig deres første café i Odense. 10 år senere har Nelle’s fem caféer fordelt i byen, hvor sidste skud på stammen er Nelle’s Odense Teater. Derudover har de caféer rundt i det meste af det centrale Odense; Pantheonsgade, Filosoffen, Overgade og Storms Pakhus.

Ikke blot en kaffebar 

Nelle’s åbnede med intentionen om ikke blot at være en kaffebar i mængden. Det var vigtigt for de fire iværksættere – Charles, Jimmy, Daniel & Steen – at det var et varmt og imødekommende sted, hvor du kunne få dit skud kaffe om morgenen og nyde et glas vin om aftenen. De har også ved flere lejligheder holdt fredagsbar, hvor du kan få en fadøl til 35 kr. eller en sjus til kun 60 kr. 

Nelle’s giver dig rammerne til et roligt og behageligt miljø, hvad enten du skal undslippe hjemmekontoret, studielivet, eller du blot vil hygge med vennerne. Samtidig har de ofte forskellige arrangementer på programmet. Lige nu er der mulighed for at bestille deres nytårsmenu, som du kan læse mere om her

Nelle’s klubber

En uddybning af ovenstående kommer også til udtryk i de klubber, som Nelle’s har under deres fane. Der bliver tilbudt både løbeklub, gåklub og vinklub.

Løbeklubben løber hver lørdag kl. 09.00 med start ved Nelle’s Filosoffen i Munke Mose. De løber ca. 5 km, og du får en kop sort kaffe efter turen. Det er GRATIS at være med. Tilmeld dig nyhedsbrev, der samtidig giver dig en reminder før hver løbetur her

Gåklubben starter deres tur ved Nelle’s Filosoffen i Munke Mose kl. 10.30 hver tirsdag. De går mellem 6-10 km af en varighed på ca. 1-2 timer, og du får en sort kop kaffe efter turen. Det er GRATIS at være med. Tilmeld dig nyhedsbrev, der samtidig giver dig en reminder før hver gåtur her.

Vinklubben er et tiltag kun for kvindelige medlemmer. I løbet af året vil der være en lille håndfuld arrangementer, hvor du kan få lov at smage en masse lækker vin. Du vil modtage nyhedsbreve om smagningerne, og du kan tilmelde dig her. Det er GRATIS at være med. 

Støtte til Den Danske Naturfond og Hesbjerg Skov

Det rigtige projekt ligger ikke altid lige for, men ikke desto mindre lykkedes det gutterne og resten af Nelle’s at finde noget, der passede lige i deres ånd. Hos Den Danske Naturfond fik de et projekt, der var håndgribeligt, og hvor alle donationer gik ubeskåret til formålet. Formålet er at genoprette, bevare og passe Hesbjerg Skov. For hvert kilo kaffe, der bliver solgt, doneres der 1 m2 skov i Hesbjerg Skov. 

Hvis du har drukket en masse kaffe fra Nelle’s, kan du tage ud at se, hvad du har været med til at støtte. Hesbjerg Skov ligger ca. 13 km SV i bil fra Nelle’s Pantheonsgade, som er et hak længere ude end Blommenslyst.   

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere