Når mørket falder på, åbner Museum Odense dørene til en helt særlig oplevelse for nysgerrige børn med sans for mystik.
Her venter en magisk aften fyldt med levende karakterer, skjulte spor og gådefulde fortællinger – og måske et enkelt spøgelse eller to.
Der er Magiske Dage i Odense
Under titlen “Bispens hemmelighed” forvandles museet til et mørklagt univers, hvor børnene skal bruge både mod og snilde for at løse mysteriet. Lommelygten er et must – for man ved aldrig helt, hvad der gemmer sig i mørket.
Mens børnene er på opdagelse, kan forældrene slå sig ned i et hyggeligt loungeområde med kaffe og snacks og nyde stemningen, mens de små spøgelsesjægere jagter sandheden.
Tidspunkter:
Dato: fredag den 17. oktober
Sted: TID – Museum for Odense, den sorte port ved Møntestræde 1, 5000 Odense C
Kl. 17.30–19.00
Kl. 19.30–21.00
Anbefalet alder: 7–12 år
(Forældre skal være til stede, men deltager ikke i selve turen)
MitOdense – det, der samler os