Et noget usædvanligt tyveri er netop blevet meldt i hjertet af Odense. Et springvand i bronze eller kobber er forsvundet fra Eventyrhaven – og politiet beder nu offentligheden om hjælp.

Det kunstneriske springvand er simpelthen blevet fjernet fra sin plads. Tilbage er kun vandet, men ikke meget spring. Ifølge Fyns Politi vides det ikke præcist, hvornår springvandet er forsvundet, men det er sket inden for den seneste uges tid.

Har du set noget mistænkeligt i området? Eller får du pludselig tilbudt en kunstnerisk vandinstallation til haven, så lyt til mavefornemmelsen – og kontakt politiet. Også skrothandlere opfordres til at være opmærksomme, hvis nogen forsøger at afsætte større mængder bronze eller kobber.

Har du oplysninger i sagen, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 114.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere