Vi trænger hårdt til musik og samvær, sommer og stemning. Og med mini-festivalen ”Hyg dig tyk” kan odenseanere og andet godtfolk endelig øjne lys i horisonten og få tiltrængt luft under
vingerne.
Det sker i uge 30 og 31, når Lørups Vinstue og Bryggeriet Flakhaven åbner Ansgars Anlæg og sætter strøm til højtalere, åbner haner for kolde øl og rister pølser til den store guldmedalje.
PROGRAMMET
- Fredag den 30. juli: Martin Brygmann har både humor en stribe af hits i kataloget. Han akkompagneres af Ole Kibsgaard, der bl.a. var med i Shu-bi-dua og sammen med Martin i Det Brune Punktum.
- Lørdag den 31. juli: Legendariske The Blues Brothers Souvenir Show indtager med vanlig stil, selvtillid og charme scenen og giver den fuld gas.
- Fredag den 6. august: Rocazino har leveret ørehængere, der aldrig går i glemmebogen. Og mon ikke de spiller ”Jeg savner dig”? Tre ord, som er sagt mange gange i Corona-månederne.
- Lørdag den 7. august: Henning Stærk er mini-festivalens sidste stærke stemme.
- OBS: Lokale bands indtager scenen forud for koncerterne med hovednavnene alle fire dage.
FAKTA
Tidspunkt: Arrangementerne foregår 30. og 31. juli samt 6. og 7. august. Alle fire dage mellem kl. 17.00 og 22.30.
Billetter: www.nembillet.dk
MitOdense – det, der samler os

