Efter mere end tre års arbejde er Jens Galschiøts skulptur Moderen endelig afsløret på den gule hjørneejendom, hvor Vestergade og Kongensgade mødes i Odense.
Af Anne Sofie Petersen / Odenseguide
Skulpturen er en fortælling om tab, sorg og kærlighed med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Historien om en Moder.
Fredag den 23. oktober 2026 var ventetiden slut. Formand for Vald. Thorstensens & Hustrus Fond, Henning Harder, bød velkommen til de mange fremmødte, der var samlet til en fin og
hyggelig afsløring af Moderen. Skulpturen er blevet til på initiativ og med finansiering fra fonden, som også står bag opsætningen.
Rådmand Lars Christian Lilleholt overtog derefter ordet og gjorde klar til nedtællingen.
Tre, to, en – og Moderen kom til syne
Moderen hænger over gågaden i førstesals højde, og var inden afsløringen gemt under en grøn presenning, der var bundet fast med flere snore.
Da rådmanden havde talt ned fra tre, blev to lange træstænger, med hver sin krumkniv i toppen, balanceret omkring for at skære snorene over, én efter én.
Det krævede tålmodighed og spænding, før alle snore var skåret over. Til sidst skulle skulpturen også befries for presenningen, som ikke sådan ville slippe sit tag i det strittende hår.
Men omsider lykkedes det, og klapsalverne brød løs. Moderen var godkendt!
Mere end tre år undervejs
Undervejs i skabelsen har der været adskillige besøg hos Jens Galschiøt for at følge arbejdet og se Moderen tage form.
Galschiøt har skabt sin egen fortolkning af Historien om en Moder. Det er et af de mest sørgmodige eventyr, hvor en mor mister sit barn til Døden og begiver sig ud på en desperat
søgen efter det.
Undervejs bringer hun store ofre. Hun giver Natten sine sange, varmer tjørnebusken ved sit bryst, ofrer sine øjne til søen og giver til sidst den gamle gravkone ved Dødens drivhus sit
lange sorte hår.
Det er fortællingen om en mors grænseløse kærlighed og om den sorg, der følger med at miste. Men også om, at kærligheden kan bestå, selv om livet må gå videre.
Jens Galschiøt fik det sidste ord i talerækken og fortalte om sit arbejde med værket. I hans fortolkning har hun erkendt sit tab efter flere års sorg. Håret er vokset ud igen og stritter i alle
retninger. Hun lever videre med barnet i sit hjerte.
Skulpturen får stemme
Ferniseringen bød på snacks, bobler, taler og festlig stemning. Men der blev også plads til et mere stille øjeblik, da vi fik mulighed for at høre Moderens fortælling gennem skuespilleren
Vigga Bro.
Vigga Bros rolige, moderlige, ‘gammelkonestemme’ har en særlig evne til at favne os og føre os ind i fortællingens univers. Og tankerne kunne vandre.
Måske mindedes vi H.C. Andersens triste eventyr. Måske kom vi til at tænke på dem, vi selv har mistet. For fortællingen handler ikke kun om en mor i et eventyr, men også om
menneskelige følelser, som mange kan genkende.
“Jeg slipper ikke mit barn.
Jeg slipper sorgen”
En stærk formulering, der sætter ord på noget af det, som gør H.C. Andersens eventyr vedkommende den dag i dag. Man slipper ikke kærligheden til dem, man har mistet. Men måske kan man med tiden lære at leve med sorgen.
I nær fremtid bliver der opsat en QR-kode ved skulpturen, så forbipasserende kan lytte til Moderens stemme og opleve monologen, når de står foran værket.
En plads i byens rum
Med Moderen har Mageløs, og Odense fået et nyt kunstværk. Skulpturen kan ses i forbifarten, men fortællingen bag den fortjener også, at man standser op og giver sig tid.
H.C. Andersens eventyr minder os om, at de gamle fortællinger stadig kan røre os.
Kærlighed, tab og sorg går ikke af mode.
Takket være Vald. Thorstensens & Hustrus Fond har Moderen nu fået sin plads på hjørnet af Vestergade og Kongensgade. Her hænger hun med sin historie, sit strittende hår og barnet i
sit hjerte. Og snart kan vi også høre hendes stemme.
MitOdense – det, der samler os