fbpx
Odense MitOdense

MitOdense – det, der samler os

MitOdense er influencer i Odense,
der bringer nyheder for Odenseanere. 

Læs her under og følg med på MitOdense Instagram og Facebook for flere spændende historier.

Fra foråret 2021 kommer 20 nye el-busser på gaden i Odense og giver store fordele for både klima og miljø

Der er tale om busser fra kinesiske Yutong. Busserne er 12 meter lange og med plads til 66 passagerer – heraf 33 siddepladser. Alle 20 busser er udstyret med elektriske handicapramper.

Odense Kommune forlænget aftalen med operatøren Keolis, og som et led i aftalen kommer 20 el-busser ud på vejene til foråret 2021. Busserne skal erstatte de ældre af dieselbusserne i Odense.

Der er ikke tvivl om, at el-drevne busser og biler er i hastig udvikling. De støjer og sviner mindre, og teknologien bliver bedre hvert eneste år. Det gør dem attraktive som en bæredygtig transportform, og jeg er glad for, at vi får 20 moderne el-busser til Odense. Jeg er sikker på, at de vil være et godt bekendtskab for både passagerer og resten af byen

By- og kulturrådmand Jane Jegind

El-busser udleder hverken CO2, partikler eller kvælstof lokalt, men kører på den strøm, der er i elnettet. Efterhånden som andelen af vedvarende energi i elnettet forbedres, bliver busserne mere og mere klimavenlige, hvilket understøtter visionen om Odense som Danmarks grønneste storby.

Når letbanen kører i slutningen af 2021, skal antallet af busser reduceres. Busflåden vil derefter bestå af 20 el-busser, 18 hybridbusser og 14 dieselbusser, som overholder den nyeste miljøstandard.

Busserne oplades på garageanlægget på Gammelsø, og der skal derfor ikke etableres ladestationer i bybilledet ved endestationerne.

MitOdense – det, der samler os