Fra den 2. september finder du øl & bøf popup hos Anarkist med michlinkokken, Henrik Jyrk
Konceptet appelerer til det kødelskende publikum. Øl & bøf er en mission om af få godt kød og gode øl til at op i en højere enhed. I perioden 2. september til 31. oktober vil menuen byde på ‘Flat iron steak’ marineret i Anarkist Brown Ale, ‘Rib on bone’ eller en god omgang spareribs.
Er du ikke til kødtunge retter, vil der på menuen også være en fiskeret med helleflynder, to slags salater, sprøde snacks, en isdessert med ølfudge, crumble og chokoladesauce samt en række sides som f.eks. sprøde onion rings, pomfritter eller den gode gamle amerikanske klassiker, Mac & Cheese.
Vi glæder os enormt meget til at have Henrik Jyrk tilbage i køkkenet på Anarkist. Henriks kreative kompetencer, når det kommer til at kombinere vores specialøl med mad lavet på kvalitetsråvarer, er helt fantastiske, og vi glæder os meget til at se, hvilke unikke smagsoplevelser Henriks mad og vores øl kan skabe sammen i løbet af efteråret.
Nicolai Pedersen, Anarkist Manager
Anarkist x Øl & Bøf grand opening finder sted den 2. september fra kl. 17.00 – 18.00, hvor der vil være 100 gratis specialøl fra fad og 100 gratis smagsprøver på Henrik Jyrks berømte steak sandwich, man også vil kunne købe fredag og lørdag fra kl. 12.00.
MitOdense – det, der samler os