fbpx

Det er i forbindelse med Stafet for livet Odense den 15. – 16. Maj 2021 på Odense Dyrskueplads.

Stafet For Livet går i sin enkelthed ud på, at virksomheder normalt stiller med et hold på 5-15 medarbejdere. De går en masse runder skiftevis for at virksomheden i sidste ende donerer et beløb per runde de gik.

Det løber over 24 timer, hvor det altså gælder om at gå så mange runder som muligt for holdet.

Martin Sommerlund vil tage turen alene som en ekstraordinært indsats for at samle flest mulige penge ind.

Min forhåbning er, at sådan et projekt skaber mere opmærksomhed fra firmaer. På den måde får vi samlet mere ind til Kræftens Bekæmpelse. Hele beløbet de donerer går selvfølgelig til formålet. Jeg har allerede fået de første 3 virksomheder med. De donerer 50 kr. pr. runde (700 meter er hver omgang) samt en fast donation på 2.000 kr. 

Martin Sommerlund

Hvis du også vil støtte Martin Sommerlund, kan du kontakte ham her: fam-sommerlund@hotmail.com eller telefon 28 71 17 16

Martin Sommerlund er afdelingsleder i Leos Legeland i Odense. I 2019 støttede de Stafet For Livet Odense med Maskot Leo, tegnekonkurrence, Slush Ice og meget andet.

Jeg vil gå 100 km på 24 timer for mig, mine kære og alle som er berørt af Kræft.

Martin Sommerlund

Alle sponsor får tilbudt, logo på Stafet For Livet Odense Facebook og hjemmeside. Godkendt stafet for livet odense diplom. Martin vil lave en jakke med alle sponsorer.

Til stafet for livet Odense den 15. – 16. Maj 2021 på Odense Dyrskueplads kommer også En Lille Pose Støj og John Mogensen Jam for at underholde.

Odense MitOdense

Der er naturligvis forbehold for ændringer alt efter corona restriktioner.

Stafet For Livet

Stafet For Livets vigtigste formål er at skabe fællesskab, håb, sammenhold og at give støtte til dem, der kæmper mod kræft eller til dem, der har mistet. Alle hold er lige velkomne – store hold, små hold, familiehold og firmahold. 

Stafet For Livet handler også om at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, oplysning og patientstøtte.

Stafet For Livet giver deltagerne mulighed for at være sammen, fejre livet og mindes, samtidig med at de støtter kampen mod kræft. 

MitOdense – det, der samler os