Sommeren er rykket ind over Odense, og hos Odense Aafart venter de kommende uger med et tætpakket program af oplevelser på vandet.
Fra livemusik med ABBA og Kim Larsen til vinsmagninger og afslappede drinks-sejlture kan odenseanerne i juni opleve byen fra en helt anden vinkel – glidende forbi de grønne bredder med god musik eller et godt glas i hånden.
Tre musikaftener på åen
Omdrejningspunktet i juni er ”Musik på Åen”, hvor levende musik spiller op, mens turbåden sejler gennem byen. Programmet byder på tre skønne musikarrangementer:
- ABBA Trio – fredag den 12. juni. En hyldest til den ikoniske popgruppe, hvor publikum kan synge med på alle de største hits.
- Kristian & De Gule Enker – fredag den 19. juni. En varm hyldest til Kim Larsen og Gasolin med ikoniske danske numre.
- John Mogensen Tribute – lørdag den 27. juni. De folkekære, danske sange spillet op til fest ombord.
Interessen for musiksejladserne har været stor, og der er kun få pladser tilbage på alle tre aftener.
Smagninger og drinks for enhver smag
Ud over musikken byder juni på en række smagninger og drinks-cruises:
- Vin for begyndere – torsdag den 11. juni. En introducerende aften for nysgerrige vinelskere, hvor druer, regioner og smagsnuancer foldes ud i et roligt tempo.
- Sommerportvine – fredag den 12. juni. Portvin med et let, sommerligt twist på en stille sejltur.
- Gin & Tonic Cruise – lørdag den 13. juni. Frisk gin, tonic og sommerstemning på åen.
- Rosé Cruise – lørdag den 13. juni. Kølig rosé og lette sommervibes gennem byen.
- Sommervine – lørdag den 20. juni. En aften, hvor friske, indbydende sommervine er i centrum
Der er noget helt særligt ved at opleve Odense fra vandet en lun sommeraften. Når man kombinerer det med livemusik eller en god vinsmagning, bliver det en oplevelse, man husker.
Eva Pasgaard, Direktør ved Odense Aafart
Praktisk
Alle arrangementer foregår ombord på Odense Aafarts turbåde med afgang fra Filosofgangen 30, 5000 Odense C. Billetter og det fulde program findes på aafart.dk/events-odense.
MitOdense – det, der samler os