fbpx

For hele landet er ledighedsprocenten faldet fra 3,8 % i juli 2021 til 3,6 % i august 2021.

De nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at den sæsonkorrigerede ledighed i august faldt fra 4,6 % til 4,3 % i Odense Kommune, hvilket er den lavest ledighedsprocent siden januar 2009.

I en tid, hvor flere og flere brancher har svært ved at skaffe den rette arbejdskraft, så arbejder jobcenteret benhårdt på, at de odenseanske ledige får glæde af de jobmuligheder, der opstår. For at det lykkes, er en tæt dialog med virksomhederne helt afgørende. Derfor satte vi også i 2022-budgetforliget 4 mio. kr. af til at styrke kontakten med virksomhederne. Jeg håber, at det også vil munde ud i et endnu tættere samarbejde med virksomhederne i forhold til opkvalificering af de ledige, der ikke med det samme er klar til at tage et job.

Beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro.

Odense indtager en 12. plads i ledighedsplaceringen i august 2021. Dvs. Odense har landets 12. højeste ledighedsprocent. I juli 2021 havde Odense også landets 12. højeste ledighedsprocent.

Den aktuelle ledighedsprocent er 4,3 % svarende til 4.232 fuldtidspersoner.

MitOdense – det, der samler os