Danmarks Sundeste Arbejdsplads (DSA) finder sted hvert forår og i år blev Odenseanske Morningtrain regionsvindere i Syddanmark
Den endelig vinder af Danmarks Sundeste Arbejdsplads finder sted 27. maj. DSA handler om at igangsætte sundhedsinitiativer, som kommer medarbejderne til gode. Det er Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv, Forsikring & Pension og Velliv Foreningen, der står bag.
Det er ikke første gang Morningtrain i Odense stiller op i DSA. Det har de faktisk gjort i flere år i træk.
Morningtrain har valgt at prioritere månedlige teambuilding events for alle medarbejdere. Her spiller de golf, tager på weekendtur, deltager i floorball turneringer, går i byen og meget andet. Det giver motiverede og sunde medarbejdere.
Effekten er positiv
- Lavt sygefravær på under 5 gennemsnitlige sygedage om året
- Høj jobtilfredshed– De har kun haft 1 opsigelse fra deres digitale fuldtidsspecialister siden sommeren 2018.
- Ingen af deres specialister har lagt sig ned med stress
- Stærkt kollegaskab, hvor folk ses jævnligt uden for arbejdet til andre events
- En kultur, hvor kolleger lynhurtigt bliver til venner
Det handler om fællesskab og venskaber. Morningtrain har mange nyuddannede, som kommer direkte fra forskellige uddannelser, hvor de har været vant til at indgå i en mange sociale fællesskaber. De oplever, at mange af disse fællesskaber forsvinder, når studietiden er ovre, og det er en svær omstilling for nogle. Med de månedlige events sikrer Morningtrain, at alle medarbejdere får mulighed for at skabe et nyt stærkt fællesskab med kolleger via hyppige events, således at de ikke blot skaber gode kolleger men også gode venner.
Der er fokus på oplevelser og teamwork. Morningtrain prioriterer at afholde forskellige typer af events, som både bringer medarbejderne lidt ud af comfortzonen men også events, hvor de ofte skal samarbejde på tværs af deres typiske afdelinger.
Fysisk aktivitet er det sidste vigtige element, da disse events for alvor giver anledning til at komme ud af kontoret og få rørt sig. Således får medarbejderne pulsen op, når Morningtrain deltager i floorball turnering, klatrer eller spiller paintball.
Under Covid-19 har det dog været svært at finde mulighed for deres normale aktiviteter. Men da de fandt ud af, at deres digitale projektleder også var en haj til yoga, så har de dyrket yoga hver onsdag morgen.
Morningtrain er et webbureau i Odense. De er webspecialister, som elsker at programmere og optimere online forretninger.
Læs mere om Danmarks Sundeste Arbejdsplads her
MitOdense – det, der samler os