fbpx

Laser, lys og dunkende bas! Det blir’ kæmpe elektronisk, fyldt med visuelt lir og rim’lig meget lilla. Der er Purple Rave Party på Storms Pakhus lørdag

Det er lørdag den 23. September kl. 21 i Storms Pakhus

PURPLE RAVE CLUB er et DJ-crew fra det vilde øst (København). Crewet består af tre ret så vilde kvinder, som med deres farverige events leverer pulserende dansemusik. Trioen deler en kærlighed for melodisk trance, dyb bass og rå beats.

Navnet skriger lilla – og det får du. Samt sommerfugle. Tung bas. Laser. Lys. Alt det som dit lille elektroniske hjerte slår for – og kastet ind i Pakhusets lettere rustikke hal 3. I AFTEN sænker sig et lilla og visuelt bombardement af laser, lys og røg over DRIVHUSET.

(DJ’s) Phloem, Ida Aya og Miss Puppy er kendt for at væve elektroniske genrer sammen på kryds og tværs, og skabe en fest i fællesskabets navn. De har bl.a. lagt Roskilde Festivals Apollo-scene HELT ned.

FORUDEN MUSIKKEN kan du også glæde dig til live visuals og videomanipulation fra den knalddygtige odenseanske VJ Aptitude.

Oplev Storms Pakhus med lækker lyd, laserlys og lilla neon LØRDAG d. 23 september. Festen er gratis. Lets dance!

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere