Verdens største lakridssmagning rammer Odense, så hvis du elsker lakrids, er det her din uge. Hvis du hader det… så er det faktisk også din uge.
Fra 7. til 12. april inviterer Lakrids by Bülow nemlig til det, de selv kalder verdens største lakridssmagning – og Odense er selvfølgelig med.
I dagene lige efter påske kan du gå på opdagelse i lakridsens mange nuancer, når der bliver delt smagsprøver ud på tværs af byen. Og ja, det gælder både hardcore lakridsfans og dem, der normalt går en stor bue udenom.
Lakrids for både fans og tvivlere
Den internationale lakridsdag bliver hvert år fejret med smagsprøver verden over, og i år er der ekstra fokus på at få nye smagsløg med ombord.
Vi opfordrer folk til at tage en lakridsskeptiker med og dele smagsoplevelsen.
Patricia Winkel-Pedersen, Chief Marketing Officer hos Lakrids by Bülow.
Med andre ord: Det er nu, du skal udfordre din ven, kæreste eller kollega, der stadig tror, lakrids kun smager af hostesaft.
Her kan du smage i Odense
I Odense kan du blandt andet finde smagsprøverne her:
- Magasin Odense
- Private Selection Tarup Center
- Vinspecialisten Rosengårdscenter
Flere lokationer kan løbende blive tilføjet, så det kan godt betale sig at holde øje, hvis du vil på lakridsjagt flere steder i byen.
En mission med bid i
Bag smagningerne ligger en ret ambitiøs mission: at få hele verden til at elske lakrids.
Og selvom det måske lyder som lidt af en mundfuld, er idéen egentlig ret enkel – én smagsprøve ad gangen.
Så uanset om du er typen, der hamstrer lakrids, eller én der stadig rynker på næsen, er der en oplagt mulighed for at blive (positivt) overrasket.
Og hey… det er gratis at blive klogere på sin egen smag
MitOdense – det, der samler os