fbpx

Inden årets fastelavnssæson for alvor går i gang, sætter flere danske virksomheder i januar fokus på kampagnen Grøn Januar. Hos Lagkagehuset i Odense støtter man op om Grøn Januar med to veganske fastelavnsnyheder.

Siden den britiske kampagne ’Veganuary’ første gang så dagens lys i 2014, er det blevet mere og mere populært at kickstarte året i den grønne sags tjeneste. I år støtter Lagkagehuset op om Grøn Januar – en kampagne startet af Dansk Vegetarisk Forening i 2022, som skal oplyse danskerne om mulighederne for at vælge plantebaseret eller vegansk.

Fra den 5. januar til og med 20. februar kan man derfor finde to veganske fastelavnsnyheder på hylderne hos Lagkagehuset i Odense.

Vi glæder os meget over at være en del af Grøn Januar i år, og vil i den forbindelse byde velkommen til to veganske fastelavnsnyheder i vores sortiment. Vi har lagt en masse energi og kærlighed i at udvikle nogle velsmagende og balancerede opskrifter, så vores gæster på ingen måde skal gå på kompromis med smag eller konsistens ved at vælge den nye veganske variant frem for vores almindelige fastelavnsboller.

Pernille Martinussen, produktansvarlig, Lagkagehuset.

For fastelavnsbolle-entusiasterne er årets veganske nyhed hos Lagkagehuset en fastelavnsbolle, der har fået navnet ’Hindbærballade’. En sød og syrlig bærsymfoni, der er lavet på en wienerdej med bagte rabarber, hindbærkompot og -fromage omkranset af luftig hindbærflødeskum og pyntet med tørret kornblomst. Derudover vil man i anledningen af Grøn Januar kunne finde en vegansk version af Lagkagehusets populære kanelstang med masser af kanel, remonce og vaniljecreme hos alle bagerbutikker – sirligt pyntet med kakaoglasur, der giver et ekstra kick til den søde tand. 

Festlige udklædninger og fastelavnsboller i massevis

Med det nye kalenderår er det atter tid til katten af tønden, festlige udklædninger og for mange danskere måske vigtigst af alt – fastelavnsbollerne. Selvom den lille bolle med creme og flødeskum har eksisteret i mere end 200 år, blev den for alvor populær blandt danskerne under coronanedlukningen i 2021*, hvor hver anden satte tænderne i de søde boller.

Foruden de to veganske nyheder vil det igen i år også være muligt at købe gammeldags-, wienerbrøds- og flødefastelavnsboller hos Lagkagehuset.

Ligesom mange andre bagerier har vi også oplevet, at danskerne de seneste år har fået øjnene op for vores fastelavnsboller, og vi har haft en utrolig stor efterspørgsel ude i vores bagerbutikker. Vi glæder os til igen i år at kunne tilbyde vores kunder de klassiske fastelavnsbollevarianter sammen med vores nye veganske alternativer.

Pernille Martinussen, produktansvarlig, Lagkagehuset.

Fastelavnsboller- og bagværk kan købes i alle Lagkagehusets bagerbutikker fra den 5. januar til og med 20. februar 2023. Med Lagkagehusets app kan fastelavnsbollerne bestilles på forhånd med ‘Click & Collect’, så de er pakket og klar, når du henter dem i din lokale bagerbutik.

*Kilde: Madkulturen: https://www.madkulturen.dk/vi-spiser-fastelavnsboller-som-aldrig-foer/.  

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere