fbpx

For 11. sommer i træk kan du få en unik og alternativ teateroplevelse hos populære og anmelderroste Teatret Slotsgården, når de præsenterer: MISANTROPIA – en ultrafri gendigtning af Molières Misantropen.

Oplev fandenivoldsk, overraskende og yndet sommerteater i Slotsgården v. Odense
Slot samt KUNSTEN museum of Modern Art Aalborg

Vi har gået sammen på scenekunstskolen i 4 år og været vidner til hinandens op- og nedtur. Vi drømte dengang om at instruere en forestilling sammen, men det passede ikke med de skræddersyede forløb og individuelle rejser. Nu tager vi hævn, støder sammen og danner et tohoved monster, der tør stille hinanden alle de gode spørgsmål, vi ikke stiller os selv.
I MISANTROPIA møder vi André – en slags syg helt, der tør sige den sandhed ingen vil høre og argumenterer for dem som gjaldt det hans liv. Vi har placeret ham i et ekslusivt kunstmiljø, som han kaster sig over med kritik og anklage for sin overfladiske selvfedme og nepotistiske
indspisthed. Som lige dele nar og revolutionær spillede forfatteren til den oprindelige tekst en rolle, som fortjener at blive gentaget uendeligt i alle de miljøer og netværk, der lukker sig om sig selv. Hvem skulle ellers få os til at fatte, at klima er vigtigere end skole?

Misantropia
MISANTROPIA er historien om den menneske- og samfundskritiske André, der med sit
pessimistiske sind spænder ben for sig selv, i forsøget på at få alle omkring sig til at “vågne op”.
Han udstiller den dobbeltmoral og falskhed, der opstår når mennesker bliver griske for at nå til
tops. André vil ikke gå på kompromis med sine værdier og idealer! Problemet er bare, at han er
forelsket. Ikke bare i hvilken som helst – men den sande mester i de sociale spil, som han så
indædt hader! André og Celestes kærlighedsforhold er fuld af fascination og friktion. André stræber efter dybde og oprigtighed i en tiltagende falsk verden og Celeste er ung og privilegeret med en idé, der skal sætte gang i hendes karriere. Nu står André i et dilemma: hvordan vælger man mellem kærlighed og principper?

MISANTROPIA er en vital refleksion over tidens tendenser og livsstil. Er det overhovedet muligt
at holde fast i sine værdier, i et samfund og et forhold, der forandrer sig med lynets hast?

Spilleperiode:
MISANTROPIA har premiere d. 16. juli kl. 19.30 og spiller i slotsgården v. Odense Slot
frem til 20. august 2022.
Forestillingen spiller ligeledes på KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg’s flotte amfiscene fra 28. juli – 1. august 2022.
Tjek spilletider på www.teatretslotsgaarden.dk

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere