Vintersolhvervet, hvor solen vender og vi drikker jól, har vi nordboer fejret de sidste 2000 år.
Til “Vikingernes Jól” i Jernalderlandsbyen Odins Odense forsøger de at finde tilbage til den oprindelige tanke og tilknyttede ritualer bag vore nutidige juletraditioner.
Programmet handler om nærvær i et rolig hjørne af byen i en hektisk tid, tilsat kreativ syssel, mundgodt, fortælling og ofring til guderne.
Jól- som vor forfædre fejrede den. 18. – 19. december 2021 kl. 10-16.
Mjøden skal smages til og I kan besøge brygmesteren, der er i gang med jóleøllet.
I kan kreere hedensk jólepynt, støbe et lys i mørket og fordybe jer i andre kreative sysler i Verners Værksted. Og børnene kan gå på musejagt.
I Balders Bodega kan man nyde Iduns varme skiver, smagt til med mjød og røg, og diverse lune drikke. I kan pakke madkurven eller selv stege jer til en lækker lammepølse fra Jernalderlandsbyens fårehold.
Kom med på vandring ”Mellem vinterhi & folkesagn” sammen med deres naturvejleder. Bliv klogere på, hvad der rører sig i naturen lige nu tilsat varsler og overtro.
Hele dagen er der skiftende program i Brages Hjørne, hvor man kan opleve ”Disernes Jóleshow”, få taget varsler for det nye år, høre fortællingen om Julemandens oprindelse, julens nordiske aner og baggrunden for vore traditioner.
Kl. 15.30. tænder vikingerne lys ved offersøen. Der ofres til guderne og tages varsler af det nye år. Neg skal lægges til Sleipner for en fredfyldt jól og æbler til Freja for et frugtbart år.
Entré: 75 kr. for voksne, 30 kr. for børn
Gratis for medlemmer af foreningen Odins Odense.
MitOdense – det, der samler os
