Vinterbadeklubben OdinsVig inviterer til intro til vinterbadning i Odense Havnebad for alle interesserede.
Et tilbud til dig, der overvejer testen med det iskolde vand, som mange snakker godt om. Nu har du alle muligheder for at prøve den kolde tur under guidet opsyn.
Hver torsdag fra den 24. november til torsdag den 22. december kl. 16.30.
Kom og bliv introduceret til vikingernes glæder. Sammen med erfarne vinterbadere kommer du let og trygt ind i rytmen og mærker rush og smil af turen i det friske havnebad.
Om OdinsVig
Vinterbadeklubben OdinsVig blev stiftet 18. januar 2016 i forbindelse med den forestående åbning af Odense Havnebad. Formålet er blandt andet at sikre, at byens havnebad også holder åbent i vinterperioden. Formålet er også at tilbyde et socialt fællesskab for vinterbadere.
Det er vigtigt for OdinsVig, at Odense by har et aktivt og godt vinterbadermiljø. Læs mere her

MitOdense – det, der samler os