fbpx

Hidtil usete optagelser giver nyt indblik i en af de største sensationer i sportshistorien og træneren bag: Danmarks EM-guld i 1992. Fodbold-EM med den fynske trænerlegende Richard Møller Nielsen.

Kom til fodbold-EM, når Historiens Hus tirsdag den 21. maj kl. 19 sætter fokus på den fynske trænerlegende Richard Møller Nielsen.

Hidtil usete optagelser giver nyt indblik i en af de største sensationer i sportshistorien og træneren bag: Danmarks EM-guld i 1992. Da fodboldlandsholdet taber til Jugoslavien og dømmes uden chancer for at komme med til europamesterskabet i Sverige, bryder helvede løs. Kritikken vælter ned over landstræner Richard Møller Nielsen, og brødrene Laudrup forlader landsholdet. Richard Møller Nielsen får en sidste chance for at vise sit værd, og må ty til det, der før har sikret ham succes: Benhårdt arbejde.

Historiens Hus får besøg af DR-journalist Jonatan Placing, der har lavet en spritny dokumentar om trænerlegenden og EM-helten fra jubelsommeren 1992, Richard Møller Nielsen. Gennem hidtil usete – og uhørte – optagelser skildrer DR-dokumentarserien Ricard Møller Nielsens forvandling fra den mest udskældte mand i kongeriget til EM-guldvinder og titlen som verdens bedste træner.

Samtidig går udsendelserne helt tæt på den temperamentsfulde træners konflikter med spillere, presse og DBU. Udsendelsen er blandt andet skabt med unikt materiale fra Odense Stadsarkiv. Historiens Hus har inviteret manden bag udsendelsen til at komme og fortælle om arbejdet med dokumentaren, og om den Richard Møller Nielsen som han har lært at ”kende” gennem sit gravearbejde med udsendelsen. 

For at skabe den rette landskampstemning vil der til arrangementet blive serveret en ”stadionplatte” (med et tvist) og en kold øl eller vand.

Billetter kan købes i Historiens Hus’ åbningstid eller via www.historienshus.dk under arrangementer.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere