Vi håber og tror på, at vi snart kan gøre noget sammen igen. Og hvem har ikke lyst til en gin? Nyt arrangement blev lynhurtigt udsolgt.
Lørdag den 13. marts kl.13.00 er der Havne gin-walk i Odense, men der gik ikke langt tid inden arrangørerne kunne melde udsolgt. Odenseanerne tørster efter at mødes. Selvom intet er sikkert endnu.
Mødested er Næsbyhoved Skov, ved restauranten.
Alle opfordres til at benytte offentlig transport eller gå-ben, da du ikke vil være i stand til at køre efter Havne gin-walk.
Flere var hurtige til at sætte ✖️ i kalenderen den 13. marts kl.13.00 og booke billet til denne maritime gin-walk ved Odense Havn.
Turen starter med Navygin ved Næsbyhoved Skov. Undervejs på turen får du historiske fortællinger samt viden om de gins der serveres undervejs.
På turen kommer du også en tur forbi Small Craft Distillery & Munkebo Brewery på Odense Havn, der i efteråret 2020 åbnede Odenses første gindestilleri. De stiller med deres lækre gin&tonic.
Du kommer til at smage i alt 4 forskellige gin & tonics.
Det lyder som en super god tur, som vi kun kan håbe på, at der kommer flere af.
MitOdense – det, der samler os