fbpx

Rosé Festival Odense gentager sin succes for sjette gang og har aldrig været mere populær. Allerede nu er der solgt over tusind billetter. 

Danmarks største roséfestival inviterer til en underholdende dag fyldt med smagsoplevelser og sjove konkurrencer. 

Rosé Festival Odense blev afholdt for første gang i 2018, og der opleves en stigende popularitet for hvert år. I 2022 var billetterne allerede udsolgt en måned før arrangementet fandt sted, og det forventes at se lignende et billetræs igen. 

Hvad der startede for sjov som en lille intim festival i Brandts Klædefabrik er gået hen og er blevet Danmarks største roséfestival med 2000 solgte billetter. Det har været en fantastisk rejse, og helt unikt at være med til at skabe en tradition, hvor gæster kommer år efter år fra hele landet klædt ud i lyserødt fra top til tå.

Eva Pasgaard Skytte, festivalchef

To nye konkurrencer

Som noget nyt byder festivalen i år på to konkurrencer. I den første konkurrence kårer gæsterne festivalens bedste rosévin. Alle gæster får nemlig mulighed for at stemme på den bedste rosévin blandt de femten udskænkninger, man får gennem sin billet, således at én af festivalens 15 vinudstillere kommer til at gå fra festivalen med en flot og velfortjent pokal.

Den anden konkurrence har flere vindere og går ud på, at der kåres festivalens bedste outfit. Der dystes i følgende kategorier:

  • Bedst klædte kvinde
  • Bedst klædte mand
  • Festivalens bedst klædte og mest festlige bord

Den bedst klædte mand og kvinde vinder hver 2 billetter til næste års festival, mens der er to flasker magnum rosévin på højkant til det mest festlige og bedst klædte bord.

I bedømmelserne vil der uden tvivl blive lagt vægt på mængden af lyserødt. Der kan næsten ikke komme for meget lyserødt eller pailletter på denne dag.

Eva Pasgaard Skytte, festivalchef

Efterfesten fortsætter helt til klokken 22
Der er mulighed for at forudbestille tapas eller gå på opdagelse i de forskellige foodtrucks, der kan findes på pladsen. Du kan også tage et smut forbi baren, hvor der både serveres øl, cocktails og drinks. 

Derudover fortsætter succesen med efterfest, der varer helt til klokken 22.00. Her kommer der DJ, som holder roséfesten flydende. 

Roséfestivalen finder sted d. 13. maj på Ansgar Anlæg i Odense C, og du kan læse mere om arrangementets program og finde dine billetter her: 

http://www.rosevinfestival.dk/

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere