fbpx

Lisbeths Køreskole køber 70 nye motorcykler til køreskolen i rekordhandel. MC-eleverne i Odense kan derfor se frem til spritnye modeller, der fremover udskiftes efter halvt så mange kilometer på vejene.

Lisbeths Køreskoles 8 MC-afdelinger bliver snart mange motorcykler rigere, heriblandt afdelingen i Odense. Køreskolen har nemlig netop indgået en samlet aftale med motorcykelforhandleren Rydbergs MC om et årligt storindkøb på 70 motorcykler. Ambitionen er at udskifte alle motorcykler hvert år.

Fra at skifte motorcykler efter 24.000 kilometer på vejene, sker skiftet nu årligt efter maksimalt 12.000 kilometer, og det er ifølge en af skolens elever godt nyt.

Det er fedt at køre på splinternye motorcykler, der bare fungerer hele vejen rundt. Det forstærker køreglæden at vide, at sikkerheden og kvaliteten er i orden.

29-årige Hallur Mittelstein, der tager motorcykelkørekort hos Lisbeths Køreskole i Odense.

Indkøbet af motorcykler er tænkt som en ekstra service for eleverne og en måde at markere sig som kvalitetsbevidste i branchen.

De brugte motorcykler sælges videre

Når MC-året er omme, byttes alle motorcyklerne igen til nye hos Rydsbergs MC, som sælger de letbrugte motorcykler videre til sine kunder med fortsat fire års garanti.

At motorcyklerne kun har kørt maksimalt 12.000 kilometer og videresælges til en fornuftig pris, gør dem til en attraktiv handel for mange private. De er af de populære mærker Kawasaki og Honda, som vi har gode erfaringer med i forhold til holdbarhed, kvalitet og sikkerhed.

Bjarne Bach, MC-kørelærer hos Lisbeths Køreskole i Odense.

Nyt udstyr er vigtigt for køreoplevelsen

Ligesom køretøjerne skal være det nyeste nye, prioriterer Lisbeths Køreskole også kvalitet i det øvrige udstyr.

Det er alfa og omega, at vores elever føler sig sikre på vejene, og at de får den bedst mulige køreoplevelse, og det er nyt udstyr i god kvalitet med til at sikre. I 2021 købte vi for eksempel 2000 nye handsker og hjelme, som vi tilbød eleverne gratis, og det har vi fået gode tilbagemeldinger på.

Bjarne Bach, MC-kørelærer hos Lisbeths Køreskole i Odense.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere