fbpx

Uge 43 er i Danmark tilegnet Knæk Cancer, så det er den selvfølgelig også hos i Odense. Forrest går ‘Stafet for livet Odense’ med lysceremoni på Flakhaven i dag

Det har været et stor ønske at afholde en offentlig lysceremoni, med mulighed for at møde op og se lysceremonien på pladsen. Grundet COVID-19 og forsamlingsreglerne er dette desværre ikke muligt i år.

På trods af dette vil ‘Stafet for livet Odense’ stadig gerne støtte op om Knæk Cancer, så det gør de ved at lave en lille lysceremoni, som sendes live fra Flakhaven på deres Facebook-side. Klik her for at komme til deres side.

I år sendes lysceremoni live og livestreamingen begynder kl.19.00.

Der vil blandt andet være musik, en tale og selvfølgelig 1-minutsstilhed og fokus på de flotte lysposer.

Lysposer:
Hvis du har lyst, er det muligt enten at købe lysposer ved at klikke her

Eller ved at møde op på Flakhaven mellem kl.14-18 og købe og dekorere en lyspose.

Mød gerne op i meget små grupper, da der max må være 3 personer i teltene ad gangen. Det er dog VIGTIGT, at man ikke bliver hængende efterfølgende, da det er meget vigtigt, at der ikke bliver for mange på pladsen som følge af COVID-19.

MitOdense – det, der samler os