Stafet for Livet afholder i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Odense den populære årlige Knæk Cancer Tænd et Lys ceremoni til støtte for dem, der er ramt af kræft, og til minde om dem som vi har mistet.
Det er onsdag den 26. oktober 2022
Ceremonien afholdes på Platanpladsen, lige overfor Odense Domkirke:
Kl. 12:00 – 18:00 – Salg af lysposer på selve pladsen og andre steder i byen
Kl. 17:00 – 18:00 – Vi opbygger Knæk Cancer lysblomsten
Kl. 18:15 Velkommen – Martin Bager Wulf, Ceremonimester
Kl. 18:25 Nynne – musikindslag
Kl. 18:40 Tale – Tommy Hummelmose, Rådmand, Sundhedsforvaltningen
Kl. 18:50 Emilie Thorsby – musikindslag
Kl. 19:05 Lystale – Jan Engel Andreasen, Formand, Kræftens Bekæmpelse Odense
Kl. 19:15 Pianist Simon Holmberg inklusive et minuts stilhed
Kl. 19:25 Afslutning – Julian-Felix Levin, Formand, Stafet for Livet Odense
I ugen op til selve ceremonien vil de sælge personlige lysposer til 50 kr. som tilfalder kræftsagen. Man kan finde dem på Storms Pakhus, Bilka, Tarup Centeret, Dalumcentret og i gågaden. På Facebook siden vil man kunne se, hvor man kan finde dem: https://www.facebook.com/StafetForLivetOdense
Lysposerne er meget populære og en vigtig del af den smukke ceremoni. Man kan skrive en personlig hilsen på lysposen til en man holder af overalt, hvor vi sælger lysposerne. Når mørket falder på ved femtiden, onsdag den 26. oktober 2022 vil alle de indsamlede lysposer blive stillet op i Knæk Cancer logoets blomsterformation og lyse mørket op. Kom og nyd den særlige stemning. Lad os vise at vi står sammen om at knække cancer.
Formand for Stafet For Livet Odense, Julian-Felix Levin.
Vi lever jo i en digital alder, så hvis man ikke kan deltage personligt, kan man gudskelov købe en lyspose og skrive teksten online. Lokale frivillige vil så skrive din hilsen i hånden og stille din lyspose op til selve lysceremonien.
Formand for Kræftens Bekæmpelse Odense, Jan Engel Andreasen.
Knæk Cancer Tænd et Lys ceremonien er en del af Knæk Cancer ugen i Uge 43, som også har en spændende dag i Kræftrådgivningen i Odense, torsdag den 27. oktober 2022 med lille koncert, suppe og foredrag om senfølger efter kræft
Knæk Cancer ugen afsluttes naturligvis med TV 2s store indsamlingsshow lørdag aften, den 29. oktober 2022.
MitOdense – det, der samler os
