Red Warszawa gæster Kansas City den 3. september 2021 til et brag af en koncert
Kansas City meget glade for at præsentere, at Red Warszawa endnu engang gæster deres spillested den 3. september. Hos Kansas City er de meget glade for metal, punk og rock – og med Red Warszawa værende en genre for sig selv: polsk punk, passer de utrolig godt ind i Kansas City Universet, og det er deres gæster som altid enige i.
Red Warszawa er kendt for deres vilde, upolitisk korrekte koncerter, hvor der altid er plads til en ekstra øl eller fem. Bandet er ligeledes kendt for at optræde iført varierende og spændende outfits. De vil med garanti starte den største fest i Odense, som du ikke vil gå glip af.
Koncerten den 3. september vil tage udgangspunkt i Red Warszawas efterårs tour ”SLIDT MIS 21”, som Red Warszawa selv udtaler: ”Dette må du selvfølgelig ikke MISse, så køb din billet i god tid.”
”Kom og se en flok gamle nisser forsøge sig med hits som var store i 1996. De fleste i bandet er demente, så hvert show er debut.” udtaler Red Warszawa sig, og vi kan kun glæde os til at se, hvad de nu finder på.
Med et stillestående år, grundet covid-19 nedlukningerne, er Red Warszawa derfor klar til at give den MAX GAS! Kansas City håber på, at alle kan stå op og kaste øl i håret til, hvad der bliver deres første, ud af mange, efterårskoncerter – og de håber selvfølgelig på, at du har lyst til at være med.
Ses fredag den 3. september.
MitOdense – det, der samler os
