Der er noget særligt over duften af nybagt kage. Den lægger sig som et varmt tæppe over skuldrene og får skuldrene til at sænke sig en tand. Lørdag den 25. april 2026 bliver det tæppe bredt ud midt i Odense, når Kagens Dag Fyn indtager Storms Pakhus.

Det traditionsrige velgørenhedsarrangement blev første gang afholdt i 2004 og har siden samlet Fyns dygtige bagere og konditorer om én fælles mission: at dele deres flotteste kreationer og samtidig samle penge ind til en vigtig sag.

Sidste år blev arrangementet genoplivet med stor succes på Kold College. 500 kageglade gæster og mere end 20 bagere var med til at samle hele 53.558,36 kr. ind til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense. I år rykker festen tættere på byens puls.

Vi har lyttet til ris og ros fra deltagerne sidste år og har derfor ændret ugedag og lokation. Der var et ønske om at komme tættere på Odense Centrum, hvor Kagens Dag oprindeligt blev afholdt.

Arrangør David Lind Nordby.

Vi er utrolig glade for, at Kagens Dag Fyn vil afholde deres arrangement i samarbejde med Storms Pakhus. Med vores erfaring og rammer er jeg sikker på, at vi kan give gæsterne en fantastisk kageoplevelse.

Rikke Madsen, Storms Pakhus.

Handicaporganisationer bakker op

I år er Danske Handicaporganisationer en del af Kagens Dag Fyn-teamet. Organisationen arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre og repræsenterer 38 handicaporganisationer med omkring 400.000 medlemmer.

Da vi fik en henvendelse fra Kagens Dag Fyn om, hvorvidt vi ville hjælpe, sagde vi selvfølgelig ja. Børn og unge med psykisk sygdom er en sag, vi prioriterer højt.

Tina Brandt Jensen, formand for DH Kerteminde.

Hele overskuddet fra dagen går nemlig ubeskåret til indlagte børn og unge i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense.

Program for den søde lørdag

  • 13.45: Dørene åbnes
  • 13.55: Velkomsttale ved byrådsmedlem Roya Moore
  • 14.00: Kagesmagning med musik af Jazz Duoen
  • 17.00: Kagesmagning slutter
  • 17.10: Auktion ved auktionarius Kristian Fjord
  • 18.00: Tak for i år

Under hele arrangementet holder Storms’ madboder åbent som normalt. Selve kageområdet er afskærmet, så billetkøbere får deres helt egen sukkerarena midt i pakhuset.

Bagere søges

Er du bager eller konditor på Fyn, er der stadig mulighed for at få mel på forklædet og være med. Det er gratis at deltage, og sidste år var 20 bagerier med.

Vi håber på endnu større opbakning i år.

Bagermester Jim Heimann,Baker Boys.

Billetter og praktisk info

Billetpris: 100 kr. + gebyr
Hele overskuddet går til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Find billetter her

Vigtigt at vide:

  • Hamstring af kager i æsker og tasker medfører bortvisning
  • Store tasker må ikke medbringes
  • Ingen adgang for barnevogne og store klapvogne
  • Medbragt mad og drikke er ikke tilladt
  • Armbånd udleveres ved indgangen til kageområdet og skal bæres synligt

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere