Hvis du elsker lune sommeraftener, kolde glas rosé og danske klassikere fra scenekanten, så er der lagt i ovnen til en ret voldsom combo i Odense den 30. maj.
Når Musik ved Bøgen runder sæsonen af med endnu en festlig koncertdag, skruer Restaurant Bondestuen ekstra op for sommerstemningen med pil-selv-rejer og rosé ad libitum på terrassen lige ved siden af koncertpladsen.
Og ja… det er præcis så sommerligt, som det lyder.
På scenen spiller både Poul Halberg med band deres 50 års jubilæumskoncert, mens Jørgen Klubien og Dans’ Orkestret senere sørger for endnu flere danske hits og fællessang under åben himmel.
Hos Restaurant Bondestuen kan gæsterne starte aftenen med bunker af pil-selv-rejer, rosé og bobler, mens musikken og stemningen fra Musik ved Bøgen flyder direkte ind over terrassen som et soundtrack til sommeren i Odense.
Restauranten ligger nemlig lige ved siden af koncertområdet, så man nærmest sidder midt i det hele med gaflen i den ene hånd og vinglasset i den anden.
Hvis rejer ikke lige er din ting, holder Bondestuen også det almindelige a la carte-kort åbent hele aftenen.
Musik ved Bøgen har de seneste år udviklet sig til lidt af en forårstradition i Odense, hvor livemusik, byliv og lange aftener smelter sammen på pladsen ved siden af Bondestuen. Og med både Halberg og Klubien på programmet ligner det en finale med solidt dansk hit-katalog og høj sommerpuls.
Det skal du vide:
Dato: Lørdag 30. maj
Musik: Poul Halberg med band samt Jørgen Klubien & Dans’ Orkestret
Mad: Pil-selv-rejer og rosé ad libitum samt a la carte
Læs mere og book bord til pil-selv-rejer og rosé ad libitum her
MitOdense – det, der samler os