fbpx

I Arkaden er opskriften på lidt julemagi bl.a. julegaver til udsatte fynske børn og masser af Covid-19 venlige juleaktiviteter for både børn og voksne

Udsatte børns juleønsker bliver til virkelighed

Inspireret fra Esbjerg, har Arkaden valgt at indgå samarbejde med en række fynske institutioner og foreningen Red Barnet Odense, om at opfylde udsatte børns brændende juleønsker. Både private og virksomheder kan bidrage.

Børnene skriver et ønske i prisklassen 100-250 kr. på et hjerte.

Hjertet hænges på Ønsketræet i Arkaden og så kan Hr. og Fru Fynbo hente hjertet, købe gaven og returnere til Arkaden. Arkaden sørger for at gaverne bliver bragt ud til intuitionerne og børn inden juleaften.

Allerede nu har virksomheder som Bøg Madsen Ejendomme, CopyCare, SDV-Tennis, Perfectshine.dk, Fotograf Winni Synia meldt sig i rækken af virksomheder der gerne vil bakke op.

Corona-venlige juleaktiviteter

Julemandens værksted, julekalendersange, julesokker, julemusikquiz, banko og meget mere er på kalenderen fra slutningen af november og helt frem til den 23. dec. i Arkaden!

Alle fire lørdage før advent, kan børn besøge glimmer-nissen Katrine i julemandens værksted. Her er det ”kreatid”. Alle børn kan lave deres egen julesok, hænge den på 12meterbaren i stueetagen, og kigge forbi hver søndag, for at se hvad glimmer-nissen og hendes nissevenner har lagt i sokkerne.

Søndag i advent er julehyggetid med familien.

Julemanden kigger forbi alle søndage i advent, Pop & Pianist spiller julekalendersange igennem tiden, der er familiejulebanko, tøjmarked og masser af hygge.

Ligesom tidligere år, kan alle børn tegne en tegning til julemanden eller sende ønskesedlen afsted til julemanden. Julemanden trækker en vinder af en magisk julegave inden juleaften.

MitOdense – det, der samler os