fbpx

Om ganske kort tid kan du komme i et overdådigt julehumør, når Beldringejulelys blænder op for julelysinfernoet i den lille by ved lufthavnen. Der er snigpremier lørdag den 27. november kl. 19.

Hvert år tager mange Fynboer turen til Beldringe for at se huset med de mange julelys og matchende musik. Er du bare det mindste til julelys, eller har du brug for et skud julestemning, så skal du helt sikkert afsted og opleve julen I Beldringe.

I år kan du opleve huset funkle fra den 28. november til den 28. december i tidsrummet kl. 17.00. til ca. 22.00.

Inden du vælger at tage turen til det flotte hus, så læs lige guiden først. Du må nemlig ikke holde hvor som helst. Læs mere her.

Fakta

Beldringejulelys består i år af ca. 66.000 lysdioder. (Svarer til 22.000 pixel)

Det samlede strømforbrug i 2020 over 30 dage, løb op i 608 kr.


Beldringejulelys startede for alvor i 2008. Men før den tid har der været julelys på huset, mængden er øget år for år. I løbet af sommeren 2008 blev der købt forskellige figurer og lyskæder via internettet. De fleste af dem var udstyret med lysdioder, men en del af dem var også med gammeldags glødpærer (som er en del dyrere i drift). Inspirationen til at lave denne form for udsmykning er fundet i USA via internettet.

MitOdense – det, der samler os