Glem alt om charter og lange flyture. Snart kan du få Ibiza-vibes midt i Odense, når festen “Sol over Østerbro” ruller ind over byen med sol, beats og kolde drinks.
Arrangementet finder sted hos Ø6 på Østerbro, hvor rammerne bliver forvandlet til en afslappet lounge i ægte Café del Mar-stil. Her starter aftenen i det bløde gear med open air-stemning, solnedgang og musik, der lægger sig som en varm brise over publikum.
Men bare rolig – det er kun begyndelsen.
Sol over – Østerbro er den 21. august 2026.
Fra solnedgang til natklub
Når mørket falder på, skifter festen karakter. Tempoet skrues op, lyset dæmpes, og Østerbro forvandles til en pulserende natklub med DJs bag pulten hele aftenen.
Arrangørerne lover et stærkt line-up, som bliver offentliggjort løbende – men én ting er sikkert: Der bliver skruet op for festen.
Konceptet er enkelt, men effektivt: Start smukt. Slut hårdt.
Ibiza – uden at forlade Odense
“Sol over Østerbro” er for dig, der elsker den særlige kombination af sol, house, fællesskab og fest. Her er plads til både loungestemning med vennerne og sene timer på dansegulvet.
Entréen ligger på 180 kroner – og inkluderer endda mad, så du kan holde energien oppe hele aftenen.
Hvis du allerede kan mærke solen i ansigtet og bassen i kroppen, er det bare med at samle vennerne. Arrangørerne lægger ikke skjul på, at der bliver rift om pladserne.
MitOdense – det, der samler os