Bøssen er bevaret til den dag i dag. Et spændende historisk minde og anderledes kulturarv.
Af Fynske fortidsminder
Bombebøsser og vildtbanesten.
I Stige bådehavn ved Odense kanal findes en bombebøsse, hvor man kunne efterlade penge til trængende sømandsenker og gamle søfolk.
Bombebøssens oprindelige placering var ved Stige færge og blev oprettet af en lods, en skipper, en væver og læreren i Stige, som skulle være regnskabsfører. Formålet med bøssen var at understøtte forliste søfolk, efterladte efter søfolk og gamle søfolk.
Man har flere gange udbetalt til folk, der forliste, og man smed ikke om sig med pengene. Omkring århundredskiftet udbetaltes enkepension til 25-30 enker. Bombebøssen kan ifølge lovene ikke ophæves.
Den første bombebøsse blev oprettet i 1819 som en stiftelse for gamle, trængende søfolk i København. Den blev oprettet ved kongelig resolution den 2. november 1819. Bombebøssen var en granat, der var omdannet til indsamlingsbeholder.
Stige bombebøsse er blevet restaureret af Lokalhistorisk arkiv og er opstillet ved Stige Bådehavn.
På den anden side af Odense kanal findes en anden bombebøsse ved vildtbanestenen i vejforgreningen mellem Færgevej og Skibhusvej i Skibhusene. Også denne bombebøsse ejes af Stige Bombebøsselaug, men bøssen, en 30-punds kanonkugle fra Frederiksværk, er forseglet og lukket for donationer og fæstnet til stenen efter et tyveriforsøg i 1960.
Øverst på den knap 2 meter høje sten er indhugget en krone og kongen – Frederik den 5. initialer; F5 1764 N. En anden sten, der angiveligt skulle stamme fra Hedvigslundskoven, findes i Odense Bys Museers magasin og kan for tiden ses i udstillingen Fyn – midt i verden hos Møntergården.
Vildtbanestenen har skullet markere grænsen for en af kongens vildtbaner, jagtdistrikter. De mest kendte var forbeholdt kongen. Han afholdt jagter med hovbønderne som klappere. Bønderne måtte også finde sig i, at vildtet græssede på markerne.
Begrebet går tilbage til 1200-tallet, men især Frederik 2. samlede store områder og den Nørrejydske vildtbane strakte sig fra Horsens til Viborg, med Skanderborg som centrum. Skanderborg var nok det distrikt, der var rigest på vildt, og der var store mængder vildsvin, men man jagtede også ulve.
Der blev i 1742 opsat vildtbanesten af granit omkring hele Skanderborg vildtbane, der var blevet reorganiseret i forbindelse med oprettelsen af rytterdistriktet. Også i Koldinghus Len besad kongen en stor vildtbane, og i annalerne findes mange beretninger om behandlingen af skovtyve og krybskytter.
Blev en adelsmand grebet i ulovlig jagt på en kongelig vildtbane kom han i fængsel, mens alle andre blev hængt. Bøndernes hunde skulle have det ene forben hugget af ved knæet, så de ikke kunne jage på forbudte områder.
Kilder: Fynske fortidsminder, Ingrid Nielsen, Lumby Sogns Lokalhistoriske arkiv, Odense Stadsarkiv og Wikipaedia.
Læs mere om Fynske fortidsminder her
MitOdense – det, der samler os