I Odense er levealderen steget markant de seneste tyve år. Samtidig stiger andelen af helbredsproblemer med alderen, og mange går i årevis med nedsat hørelse uden behandling. Det kan føre til ensomhed og isolation.
I Odense lever vi i dag længere end tidligere generationer. På tyve år er den gennemsnitlige levealder steget med fem år. Den forventede levealder er i 2025 omkring 82 år, hvor den i 2005 var 77 år, ifølge Danmarks Statistik. Samtidig viser Den Nationale Sundhedsprofil fra 2025, at 36 procent af borgere i Odense lever med langvarig sygdom eller helbredsproblemer herunder høretab – og sandsynligheden for netop det stiger med alderen.
Hos den landsdækkende mobile høreklinik Hørebil, der laver høretests i hjem i Odense, oplever man, at mange først reagerer sent på høretab.
Der går typisk mellem fem og syv år, fra man begynder at opleve problemer med hørelsen, til man søger hjælp. Høretab kan være forbundet med stigma, fordi det ofte netop kobles til alderen. Det betyder, at mange vænner sig til en dårligere hørelse over tid, og det kan give udfordringer socialt.
Kristine Kjærsgaard, audiologisk leder hos Hørebil.
Flere år med høretab i hverdagen
Når levealderen stiger, betyder det også, at flere potentielt lever mange år med høretab som en del af hverdagen. Ifølge Hørebil kan det over tid påvirke både deltagelse i sociale sammenhænge og relationer til andre.
Vi ser jævnligt, at mennesker med høretab bliver mindre aktive i sociale sammenhænge, fordi de har svært ved at følge med i samtaler. Når høretab ikke bliver undersøgt eller behandlet, kan det være noget, man lever med i mange år, hvor man kommer til at isolere sig selv mere og mere. Det kan også skabe misforståelser i familien, hvor det kan være uklart, om man hører dårligt, eller ikke ønsker at deltage. Når det står på i længere tid, kan det påvirke relationer og i nogle tilfælde føre til, at man trækker sig fra fællesskaber. I sidste ende kan det altså føre til ensomhed.
Kristine Kjærsgaard, audiologisk leder hos Hørebil.
Tidlig indsats kan gøre en forskel
Over 90 procent af kunderne hos Hørebil er over 60 år, og gennemsnitsalderen ved første udlevering af høreapparat er knap 76 år.
Når vi lever længere, bliver det også vigtigere at være opmærksom på de forhold, der kan påvirke hverdagen over tid. Hørelsen er et af dem, og derfor bør man få den undersøgt løbende, hvis man oplever ændringer. Det kan have stor betydning for, hvordan man fungerer i hverdagen og dermed for, hvor mange gode og sunde leveår man har.
Kristine Kjærsgaard, audiologisk leder hos Hørebil.
MitOdense – det, der samler os