I ny udstilling i Pernille Lykkes Fattigboder på Møntergården i Odense er det væggene, der fortæller om de glemte kvinder, der boede i huset, før noget hed pension og velfærd.
Så længe der har været by, har der været mennesker, som havde brug for andres hjælp for at kunne overleve.
Gennem tiden har op imod hver fjerde borger levet på et eksistensminimum. Flere har måttet hutle sig gennem livet på små loftsværelser, nogle tiggede, kom på kant med loven eller måtte ernære sig ved prostitution. Og så var der de enlige kvinder, der var så heldige at få fribolig i adelsfrøken Pernille Lykkes Fattigboder, der i dag er placeret i Møntergården. Før noget hed offentlige velfærdsgoder som pension, understøttelse og beskyttede boliger, var det velhavende mennesker som Pernille Lykke, der indimellem forsøgte at hjælpe fattige folk med filantropiske projekter og økonomiske bidrag.
Nu har museet indrettet en udstilling i de gamle lejligheder for at fortælle kvindernes og husets historie. Udstillingen indrettes i fire små rum, som hver formidler et tema. Med en poetisk iscenesættelse og kunstneriske elementer bliver selve huset og sporene efter de mennesker, der har boet her, vigtige elementer af fortællingen.
Der er stort set intet bevaret fra de mange kvinder, der gennem tiden har boet i huset. Huset står tilbage som det eneste, tavse vidne, og det virker derfor naturligt at lade væggene fortælle den historie, der er levet mellem dem. Vi har valgt at lave en udstilling med en poetisk, kunstnerisk og lidt abstrakt iscenesættelse for at være med til at skabe nysgerrighed om emnet fattigdom og for at hylde huset og dets tidligere beboere.
Museumsinspektør Dyveke Skov Larsen
Papirkunstner Rie Elise Larsen, scenograf Luise Midtgaard, illustrator Simon Væth og journalist Liv Mygind har bidraget til udstillingen. Ud over vægge, som taler, vil gæsterne blandt andet møde et papirblomsterflor, et møbel med brudstykker af husets historie, en teglskulptur, animationsfilm og lydcollage med nutidige, odenseanske stemmer.
Med udgangspunkt i det 400 år gamle hus får vi mulighed for både at fortælle byhistorie og samtidig sætte fokus på et emne, som desværre stadig har relevans. Som byens museum vil vi gerne vise alle sider af historien i den by, vi bor i, og vi vil også meget gerne bruge historien til at spejle nutiden. Derfor lader vi nogle af nutidens fattige odenseanere komme til orde i udstillingen. Vi håber, at udstillingen kan være med til at igangsætte en samtale hos museets gæster om fattigdom, alderdom og filantropi både før og nu.
Museumsinspektør Dyveke Skov Larsen
Fakta
Pernille Lykkes Fattigoder ligger ved det smalle Møntestræde og er i dag fredede.
De blev opført i 1617 af den fynske adelsfrøken Pernille Lykke.
Husene fungerede som bolig for fattige kvinder til de sidste flyttede ud i 1956.
Husene ligger stadig på deres originale placering i karréen, men er i dag en del af Møntergården.
Udstillingens er designet af scenograf Luise Midtgaard med bidrag fra illustrator Simon Væth, papirkunstner Rie Elise Larsen og journalist Liv Mygind.
MitOdense – det, der samler os
