fbpx

Efteråret har ramt Odense, men heldigvis betyder det mange spændende events i Odense og resten af Fyn. Vi har udvalgt lidt forskelligt.

Af Bjørn Twisttmann Gripping

Live musik på Posten (13. og 14. OKTOBER) 

13. oktober er det Drew Sycamore, der indtager scenen på posten med sange som 45 fahrenheit girl og den nye In The Club. Dagen efter – 14. oktober – er det så Folkeklubben, der får lov at spille nogle af deres sange, der bl.a. tæller Fedterøv og Sort Tulipan. 

Magiske dage (19.-21. OKTOBER) 

Magi, trylleri og en masse spændende aktiviteter indtager igen Odense fra torsdag d. 19. oktober til og med lørdag d. 21. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det er forskellige aktiviteter og magi, der finder sted afhængigt af dagen. Derfor kan det være en god idé at tjekke oversigten her

Sanseudstilling på Kunstmuseum Brandts

Uhyggen er i top, når sanseudstillingen MONSTERHJERTE åbner fredag d. 13. oktober. Udstillingen løber en uge frem, og den omhandler et kæmpemonster, der er faret vild i et shoppingcenter. Det vil helt sikkert være et hit for børn – og måske også andre. 

Efterårsferie i Zoo (14.-22. OKTOBER) 

Odense Zoo sørger for, at du kan få det bedste indtryk af efteråret, når de i efterårsferien åbner op med forskellige aktiviteter og underholdning på programmet. De lokker bl.a. med nye krokodiller, du komme tæt på en slange, være med til at fodre en giraf samt ponyer på tur. Husk at tjekke dagens program for netop den dag, du har tænkt dig at besøge Odense Zoo.

Halloween på Egeskov (14.-22. OKTOBER)

Der er både lidt uhygge og meget uhygge, når Egeskov sætter rammen for Halloween i efterårsferien. Der er en rute, der henvender sig til børn op til 8-9 år, men der er også en nyhed for de lidt ældre: ZONEN. Zonen er for de modige og lidt større børn (9-13 år). Det er også muligt at opleve de fine dekorationer uden frygt for monstre i Tree Top Walking, hvis man er mere til det fredelige. 

Kartoffelferie i Den Fynske Landsby (16.-22. OKTOBER)

Den Fynske Landsby inviterer til kartoffelgravning i efterårsferien. I foråret blev der plantet lokale og økologiske kartofler, der skal graves op igen nu. Derudover kan man også lave roelygter og dyppe lys, så man er klar til at gå den mørke tid i møde. Den 18. oktober bliver der også slagtet en gris i landsbyen, så man er opmærksom på det, hvis man nu vil se med eller undgå det. Læs mere her

Lyden af Odense (17. OKTOBER)

Oskar Witt og KÆK går på scenen til denne aftens koncerter. Lyden af Odense har til formål at fremme ungdoms-musikmiljøet i Odense. 

Læs nærmere (selvom der ikke står så meget mere) og køb billet her:

Odense Metalfest (20.-21. OKTOBER)

Er du til metal og gerne vil støtte op om, at Odense igen skal blive et sted, hvor metalgenren kan blomstre og udvikle sig, så er Odense Metalfest lige noget for dig. Metalfesten i Odense er en to-dages festival, hvor forskellige bands kommer og giver den gas – både lokale og internationale. Festlighederne foregår på Posten.

Pluk-selv æbler v. Fjordvang Frugtplantage (ALLE DAGE)

Kan du slet ikke få nok af Filippa, Gråsten, Aroma, Kim, og Rød Ingrid Marie? Så kan det være, du skal tage et smut til Fjordvangs Frugtplantage. Her kan du få lov til selv at plukke æbler. De har åbent hver dag fra 10-18, og et kilo æbler koster 8 kroner. Det er også muligt at købe andre frugter på plantagen, der drives af Ebbe og Birgit. 

Danmarks Jernbanemuseum i efterårsferien

SJOV EFTERÅRSFERIE

Efterårsferien byder på sjove oplevelser for hele familien:
Se skuespillet “Koblingerne og spøgelsestoget”
Kør med veteranbussen
Få en tur eller ti med minitoget
Leg på Børnebanegården eller i Busses værksted
Hyg jer på den udendørs legeplads

De har åbent alle dage i ferien kl. 9-16
Børn (0-17 år) har altid GRATIS entré

Læs mere på: Jernbanemuseet.dk/efteraarsferie

Sejl ud med Odense Aafart

Efterårsferien er lige rundt om hjørnet, og traditionen tro slutter Odense Aafart sæsonen af med et brag af fantastiske tilbud!

Tilbuddet omfatter 50% rabat på vandcykler, turbåd, ‘Theodors Hemmelige Guldskat’ samt alle isprodukter gælder fra d. 14.- 21. oktober.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere