Vil du slutte året af med et frisk gys, kolde tæer og bobler i glasset? Så er Nyborg Nytårsbad lige noget for dig. Tirsdag den 31. december 2025 kl. 11.30 inviterer VisitNyborg igen til fælles nytårsbad på stranden ved Hotel Hesselet – en tradition, der samler hundredevis af modige vinterbadere hvert år.

Bobler, østers og kransekage til de modige

Hotel Hesselet er vært ved arrangementet og byder på et glas bobler, når du kommer op af vandet igen. Derudover serveres der østers og kransekage til de første 300 deltagere, så der er ekstra motivation for at tage springet – også selvom vandtemperaturen nok er til den friske side.

Det hele foregår i trygge rammer med fokus på fællesskab, grin og en helt særlig nytårsstemning.

Gode råd inden du hopper i vandet

Hvis du ikke er garvet vinterbader, er der et par ting, du bør have i baghovedet:

  • Gå kun ud, hvor du kan bunde
  • Sørg for kort afstand fra håndklæde og tøj til vandet
  • Undlad at tage hovedet under vand – det kan give kraftig hovedpine
  • Bliv i vandet i 10–20 sekunder – mere er ikke nødvendigt
  • Er du forkølet eller ikke helt på toppen, så spring badet over

Derfor elsker mange vinterbadning

Ud over oplevelsen og fællesskabet er der også flere fordele ved et koldt dyp:

  • Øget lykkefølelse
  • Styrket immunforsvar
  • Sundere blodkar
  • Bedre evne til at holde varmen

Praktisk info

Sted: Stranden ved Hotel Hesselet, Nyborg
Dato: 31. december 2025
Tid: Kl. 11.30

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere