fbpx

Årets musikprogram på Diorama-scenen til Heartland byder på 11 af tidens mest interessante nordiske musiknavne, som alle vil kunne opleves i de unikke omgivelser blandt træerne ved skovsøen, hvor atmosfæren og lyssætningen i løbet af dagen vil ændre karakter i takt med scenens program.

Foruden Diorama kan Heartland også løfte sløret for hvilke DJs, som skal spille til den efterhånden traditionsrige nattefest.

I 2022 blev Heartlands stemningsfulde skovscene relanceret under navnet Diorama, og scenen vil igen i år være stedet, hvor man kan opleve et kurateret program af nogle af de mest nytænkende, nordiske musiktalenter – fra de helt nye artister til mere etablerede navne; på tværs af genrer.

Vi glæder os til at invitere ind i skoven på Heartlands intime musikscene Diorama. Sat i den smukkeste scene kan man opleve alt fra inderlig atmosfærisk pop til støjende euforisk fest. Vi ved, at Heartlands gæster er nysgerrige på fremtidens musik, og vi glæder os til at vise dem det, som vi betragter som landets mest interessante nye navne.

Josefine Winding, musikbooker på Diorama.

Udover musikken er Diorama-området også et minilaboratorium for den bæredygtighedstanke, der gennemsyrer Heartland. Størstedelen af området er lavet af genbrugsmaterialer med et dogme om, at man i opbygningen af området skal arbejde med materialet i mindst tre år. Her kan man blandt andet opleve den ikoniske specialdesignede lysekrone, lavet af gamle skillevægge fra corona-testcentre.

Årets musiknavne på Diorama
Afskum
AySay
Dame Dearest x Emma Sehested Høeg
Hvalfugl
JJ Paulo
Kind mod Kind
Lucky Lo
Melodi Ghazal
Selina Gin
Tex
Vanessa Amara

Heartland kan desuden løfte sløret for de seks DJs, som kommer til at byde op til nattefest torsdag, fredag og lørdag under årets festival. Det bliver hhv. Boogie Rookie + WilleAmanda Baun + Jonas Vistisamt Enterthevoigt + Abeba.

Flere offentliggørelser på vej
Med dagens offentliggørelse tæller musikprogrammet nu 22 stærke navne. De kommende uger og måneder vil der løbende blive offentliggjort flere navne inden for både MUSIC, ART, TALKS og FOOD, der kan opleves på Heartland 2023. Festivalen finder sted fra torsdag den 8. juni til lørdag den 10. juni ved Egeskov Slot på Midtfyn.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere