Når Heartland Festival igen forvandler skovområderne ved Egeskov til en blanding af musik, kunst og sommerstemning, bliver det med endnu en omgang intime koncerter på den populære scene Diorama.

Festivalen har netop offentliggjort de 14 artister, der skal spille blandt træerne ved skovsøen, hvor publikum kommer helt tæt på musikken i nogle af Heartlands mest særlige omgivelser. Diorama-scenen har gennem årene fået næsten mytisk status blandt festivalgæsterne, ikke mindst på grund af de sene nattefester under trækronerne.

Blandt årets navne finder man både nye, eksperimenterende og spirende danske artister. Publikum kan blandt andet opleve:

  • Atusji
  • Augusta Schackinger
  • Eros for you
  • JONATHAN
  • Mathias Ranch
  • Rosa
  • Sira Jovina
  • snuggle
  • will

Der bliver også plads til jazzede toner, når Salon Bleu vender tilbage med deres Jazz Club-koncept, mens Total Hip Replacement igen skal sørge for dansable rytmer i skovbunden.

Og når mørket falder på, bliver Diorama endnu en gang centrum for festivalens nattefester. Torsdag står Kasper Bjørke & Prom Night for festen, fredag overtager Anton Westerlin med konceptet “Godaften”, og lørdag rundes det hele af med Fedty & Friends.

Heartland offentliggør løbende nyt program frem mod sommerens festival, som endnu en gang ventes at tiltrække masser af gæster fra både Odense og resten af Fyn.

Heartland Festival finder sted 18.-20. juni 2026 ved Egeskov Slot.

Line-up til Heartland Festival:

  • Sébastien Tellier
  • Hans Philip
  • ICEKIID
  • ROYA
  • Soleima
  • Duran Duran
  • 4 Non Blondes
  • LP
  • Manic Street Preachers
  • Guldimund
  • Snail Mail
  • The Minds of 99
  • DON WEST
  • GNAGS
  • HUGORM
  • Jason Isbell and the 400 Unit
  • Katinka
  • Malk De Koijn
  • Max McNown
  • Mille
  • Pil
  • Spleen United
  • Von Quar
  • Nick Cave & The Bad Seeds

Find billetter til Heartland Festival her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere