Efteråret bliver lidt mere uhyggelig i Odense ZOO, hvor hele haven bliver forvandlet til et Halloween-univers fyldt med hekse, græskar, flagermus og finurlige oplevelser.

Fra lørdag 3. oktober går det løs, og der er lagt op til Halloween for både børn og voksne.

Du kan blandt andet møde ZOOs skøre og skønne hekse, som er klar til at synge, danse og lege med gæsterne. Og hvis du tør, kan du gå på opdagelse i heksenes mystiske huse, hvor der gemmer sig masser af finurlige ting.

Skal du på hekseskole?

De modige kan også melde sig til hekseskole og blive klogere på nogle af naturens mere mystiske væsner. Her kan børnene blive eksperter i blandt andet flagermus, slanger, edderkopper og mystiske fugle. Og rundt omkring i haven venter flere uhyggelige overraskelser.

I Flagermusgrotten kan du gå på opdagelse, mens en kæmpestor edderkop har slået sig ned i Bøgetoppen.

Ivan Vildand løser nyt Halloween-mysterie

En af årets nyheder er et helt nyt Halloween-show med Ivan Vildand.

Her får børnene mulighed for at hjælpe Ivan med at løse et mysterie, når han indtager scenen med et særligt Halloween-show. Showet kan opleves hver dag i efterårsferien fra 10.-18. oktober kl. 12.45.

Halloween i hele haven

Der er altså ikke kun Halloween ét sted i Odense ZOO. Hele haven er pyntet op, så det næsten føles som at træde ind i et stort Halloween-eventyr.

Græskar og flagermus fylder haven, heksehusene gemmer på finurligheder, og den store edderkop holder øje fra Bøgetoppen.

Så hvis efterårsferien skal byde på en blanding af dyr, leg, hekse og et passende drys gys, er der masser at gå på opdagelse i i Odense ZOO.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere