Den 5. juni inviterer Den Fynske Landsby til fejring af Grundlovsdag med gratis adgang for alle. Dagen byder på grundlovstale, politiske debatter, fællessang og aktiviteter for både børn og voksne med fokus på demokrati, fællesskab og deltagelse.
Årets grundlovstale holdes af Signe Molde, mens en række fynskvalgte folketingspolitikere mødes til debat om demokratiets fremtid og aktuelle samfundsspørgsmål.
For børn og unge bliver der også mulighed for at opleve ComKean, som sammen med Odenses rådkvinde Anne Skau Styrishave sætter demokrati og lokalpolitik i øjenhøjde på museets store amfiscene.
En dag med debat, fællessang og demokrati
Programmet begynder klokken 10.30, når Landsbyens boder åbner. Herefter følger velkomst, fællessang og en række arrangementer på scenen.
Ud over grundlovstalen kan gæsterne opleve en debat om demokratiets fremtid, ledet af Thomas Funding. I debatten deltager blandt andre Karsten Hønge, Trine Bramsen, Alex Ahrendtsen, Mai Mercado og flere andre fynske folketingspolitikere.
Fællessangen bliver ledet af Anders Møller med hjælp fra Carl Nielsen Korskole.
Aktiviteter hele dagen
Under og efter sceneprogrammet kan gæsterne købe mad og drikke samt besøge forskellige foreninger og organisationer, der arbejder med demokrati, fællesskab og medborgerskab.
Selvom det officielle program afsluttes klokken 14.00, fortsætter aktiviteterne i Den Fynske Landsby helt frem til klokken 16.00.
Dagens Program:
- Kl. 10.30 Landsbyens boder åbner
- Kl. 11.00 Velkommen v/udviklingschef Lise Gerda Knudsen & Fællessang med Anders Møller og Carl Nielsen Korskole
- Kl. 11.15 Demokrati med ComKean og rådkvinde Anne Skau Styrishave
- Kl. 12.00 Pause. Landsbyens boder har åbent
- Kl. 12.15 Fællessang
- Kl. 12.30 Grundlovstale v/journalist og tv-vært Signe Molde
- Kl. 12.50 Fællessang
- Kl. 13.00 Grundlovsdebat, ledet af Thomas Funding: deltagere i debatten: Karsten Hønge (SF) Trine Bramsen (S) Reza Javid (EL) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Katrine Daugaard (LA) Mai Mercado (C)
- Kl. 13.45 Fællessang
- Kl. 14.00 Tak for i dag v/udviklingschef Lise Gerda Knudsen
Grundlovsdagen finder sted fredag den 5. juni, og der er gratis adgang til museet hele dagen. Det giver en oplagt mulighed for både at opleve historiske omgivelser og deltage i samtaler om nutidens og fremtidens demokrati.
MitOdense – det, der samler os