fbpx

Efter mange måneders stjernedrys af offentliggørelser, er Generator Festival
nu klar med det endelige program. Nye navne tilføjet.

Navne som Kesi, Prisma, Martin Jensen, Lamin, Hjalmer og mange flere er i løbet af
de sidste mange måneder løbende blevet tilføjet til programmer til Odenses store
studiestartsfest, Generator Festival.

Og her på falderebet tilføjes nu endnu flere prominente navne. Generator Festival får fint besøg af Malte Ebert til dette års Generator

Karakteristisk for 28-årige Malte Eberts karriere er uforudsigelighed, selvironi og storslåethed. Malte er en gudsbenådet sanger og sangskriver, der involverer og inkluderer sine fans, samt har blik for detaljen og er med på den værste. Han slog massivt igennem som Gulddreng i 2016 og tallene er ikke til at tage fejl af: Utallige singler, platinplader og mere end en kvart milliard streams.

En anden unik stemme, som er svær at glemme, kan ligeledes opleves til dette års Generator Festival. Selma Higgins’ dybfølte vokal og enorme talent for musikken, har medført flotte anmeldelser og et allerede voksende livepublikum på trods af hendes, på nuværende tidspunkt, korte rejse i musikken. Med sine dynamiske melodier rammer hun ind i hjertet hos publikum og inviterer lytteren ind i et legende, funkpoppet lydunivers med stærkt nærvær og ærlighed.

Generator Festival 2023 finder sted den 8. og 9. september 2023.

En god håndfuld DJ’s fuldender programmet

Udover tilføjelsen af Malte Ebert og Selma Higgins er en håndfuld svedige DJ’s
ligeledes med til at fuldende programmet.

Dermed kan Generator Festival her på falderebet præsentere intet mindre end otte brandvarme DJ’s der tæller navne som Bless You, Few Wolves, Ghetto Baby Jesus B2B Leo Rebaz, DJ Joananananananananana, Littgloss, Alex Berg, Jonas Skou og Casper Christensen

I forbindelse med det fuldendte program kan Generator Festival også endelig løfte sløret for årets spilleplan. Den byder på en åbning leveret af GOBS og sætter punktum på festivalen
lørdag aften med et festfyrværkeri leveret af Martin Jensen.

Tjek spilleplanen ud her.

Ikke nok med det officielle musikprogram vil der samtidig være musik på Musikhuset Posten, hvor Asta Mari, Mary Harp og Lifdub optræder. Et arrangement der er arrangeret af drum and bass foreningen Wasteland, i samarbejde med
Generator, og som foregår lørdag den 9. september fra klokken 20.00 til 01.00.

Det fuldendte lineup
KESI
Martin Jensen
Malte Ebert
Hjalmer
Prisma
Kalaset
Lamin
Maximilian
ELBA
Svea S
URO
Gobs
Selma Higgins
Carl Knast
Jaxxstyle

DJ Katrine Søndergaard
DJ JOANANANANANANANA
BLESS YOU
FEW WOLVES
Ghetto Baby Jesus B2B Leo Rebaz
Littgloss
Alex Berg
Jonas Skou
Casper Christensden
Mary Harp
Asta Mari
Lifdub

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere