fbpx

Blandt Odenses 97220 husstande er genbrug blevet populært. I region Syddanmark har 70 procent købt eller solgt brugt det seneste år. Krisen har givet genbruget et boost.

Ifølge Den Blå Avis’ Genbrugsindeks er syddanskerne gode til at handle brugt, og hele 70 procent har købt eller solgt brugt det seneste år. Den syddanske hang til genbrug mærkes hos Hanstholm Køkken i Odense, der netop har lanceret et nyt koncept, hvor genbrug er i centrum.

Genbrugsglæden har virkelig manifesteret sig i krisetiden, det mærker vi helt tydeligt. Derfor har vi også set et behov for, at vi får mere genanvendelse på programmet, og vi er begyndt at lade dele af det gamle køkken stå, når vi laver et nyt. Det handler om at bevare de ting, der sagtens stadig kan bruges og gøre nytte, fremfor bare at kassere dem, og vi kan se, at det er noget, som kunderne også gerne vil være med til.

Lone Marie Jessen, distriktschef i Hanstholm Køkken i Syddanmark.

Krisen skubber bæredygtigheden

De stigende priser på både energi, brændstof og fødevarer skubber de bæredygtige alternativer frem, som for eksempel at upcycle et køkken frem for at købe et helt nyt, forklarer forbrugerekspert.

Generelt er kriser altid katalysatorer for igangværende forbrugsadfærdsændringer. Hos upcyclingskoncepter står incitamenterne næsten i kø for, at de kan lykkes. Det er sandsynligvis billigere for forbrugerne, bedre for klimaet, og ressourceforbruget eller råvaremængden er mindre. Forbruget for forbrugets skyld er på vej i skraldespanden.

Ole Storm Jørgensen, forbrugsekspert og lektor på Erhvervsakademi Dania.

Nye køkkener skal holde længere

Konceptet er udsprunget af en idé om mere bæredygtige køkkener ved at forlænge levetiden for et køkken generelt.

Ifølge en undersøgelse fra Bolius skifter danskerne køkken hvert 11. år og længe før, de fleste køkkener er slidt i bund, og det er langt fra bæredygtigt, mener Carsten Brunhøj Andersen, der er direktør for Hanstholm Køkken.

Bæredygtighed er blevet in, og det går jo hånd i hånd med at upcycle et køkken fremfor at rive det hele ned. Men kvaliteten skal stadig være i orden, så det kan holde til at blive brugt i væsentligt længere tid end 11 år. Et snedkerkøkken holder i hvert fald tyve hvis ikke tredive år, før det måske kan trænge til at blive skiftet.

Carsten Brunhøj Andersen, direktør for Hanstholm Køkken.

Hos Hanstholm Køkken vurderer man, at et snedkerkøkken holder helt op til tredive år, før det trænger til en kærlig hånd, en upcycling eller en fuld udskiftning.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere