fbpx

Op til årets Danmarks Indsamling vil Bygmas kunder og medarbejdere fra Fyn og Sønderjylland cykle en udfordrende etape på 80-90 km fra Svendborg til Odense til fordel for Corona-krisens børn. Starten går fra den endnu ikke opførte Bygma Svendborg.

Bygma lægger i 2022 navn til Danmarks Indsamlings store, eksklusive cykelevent Bygma Danmarks Stafetten. Den 25. januar cykles Svendborg-Odense etapen, som én af ud af 6 etaper over hele landet.

Viser flaget i Svendborg
Etapen har kick-off på Bygma Svendborgs helt nye, midlertidige salgskontor på Løvholmen 4, lige over for det kommende store trælast- og logistikcenter. Her vil regionsdirektør for Region Fyn Ejnar Andersen byde velkommen og sørge for morgenmad og ’frugt-brændstof’ til de ca. 20 cyklende entusiaster.

”Det er en god mulighed for at vise flaget hernede i Svendborg. Vi afventer de sidste myndighedstilladelser, før vores byggeri kan gå i gang. Men vores salgsteam er kommet godt fra start, og er klar til at servicere vores kunder i området. Det er en fornøjelse at være med til at sende seje kunder og medarbejdere afsted i den gode sags tjeneste; og så endda på en ret barsk tid på året”.

Kommer i mål i Odense
Når deltagerne kommer i mål ved Frederik VI’s Hotel venter et varmt bad, et måltid mad og en god snak om turens højdepunkter. Faktisk er to Bygma-direktører fra hhv. Vejle og Aabenraa med hele landet rundt, og cykler således tæt på 500 km på de 6 dage. Det kræver træning; men hvad gør man ikke for at støtte op om et godt formål.

Lokal synlighed
Bygma Fonden har gennem de seneste 10 år været engageret i Danmarks Indsamling,” siger regionsdirektør Ejnar Andersen. ”Med Bygma Danmarks Stafetten, har vi mulighed for at være med til lokalt at synliggøre denne vigtige indsamling i hele Danmark. Der venter vores kunder og medarbejdere en unik cykeloplevelse ad den smukkeste rute fra Svendborg til Odense.

Sidste etape af Bygma Danmarks Stafetten har live ankomst i Danmarks Indsamlings store DR TV-show den 29. januar i Esbjerg, hvor også Bygma Fondens donation vil blive overrakt.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere