fbpx

Vejret er godt og vi samles i Munke Mose og Eventyrhaven. Det er dejligt og lækkert. Men der er nogle regler, som er værd at huske på

Det starter måske med lyden fra din SoundBox, men kan ende med lyden af Fyns Politi, der skriver en bøde og snupper boxen.

Reglerne for musik til ulempe handler om, at vi skal vise hensyn til hinanden. Hvis man spiller så højt musik, at det generer andre – så de fx ikke kan sove, så kan det føre til en bøde på 1000,- og at Fyns Politi tager det anlæg, som musikken spilles på. (Det kan hentes dagen efter) Og det er lige meget om det er hjemme i din egen have, din lejlighed eller på et offentligt område.

Her følger Fyns Politis egen beskrivelse.

Et klassisk Fyns-Politi-snupper-din-soundbox-forløb foregår i 3 trin:

1) Du: spiller (højt) musik
Andre mennesker: ringer til politiet og klager
Vi: kører ud og siger, at der skal slukkes/skrues ned, alt efter hvor det foregår

2) Du: tænder for musikken igen, så snart vi er kørt
Andre mennesker: lidt trætte – ringer til os igen og klager
Vi: kører ud og beder dig om at slukke igen og skriver en bøde på 1000,-

3) Du: tænder sgu lige for musikken igen
Andre mennesker: ret sure og trætte – ringer til os og klager igen igen
Vi: kører ud og tager din soundbox eller dit anlæg.

Munke Mose i Odense ligger i et tæt befolket område, og her er reglen for afspilning af musik, at det slet ikke må foregå efter kl. 19.00. Det betyder, at selvom du kun spiller lavt eller kun afspiller klassisk musik efter det tidspunkt, så er det ulovligt.

Billedet er taget af vores indsatsleder, der var forbi Munke Mose et par gange i går i det smukke vejr.

MitOdense – det, der samler os