Halloween bliver igen en skræmmende affære i Aarup, når Det Forladte Sommerland åbner dørene til en aften fyldt med mørke, skrig og uhyggelige overraskelser. Og i år venter der flere nyheder på de modige.

I årevis var Fyns Sommerland kendt som et af de mest uhyggelige steder på Fyn. Overgroet, smadret og klamt. I dag er sommerlandet genåbnet, men når mørket falder på, fortæller de lokale stadig om stemmer fra parken og holder sig helst langt væk.

Nu er Det Forladte Sommerland klar til endnu en Halloween-sæson.

I oktober kan modige gæster begive sig ud på en frygtelig gåtur gennem parkens forladte hjerte, hvor mørke korridorer, uhyggelige kulisser og skjulte skuespillere venter rundt om hjørnerne.

To nye zoner venter i mørket

I år bliver oplevelsen endnu større med to helt nye zoner: Mareridt og Rædsel.

Dermed kan gæsterne bevæge sig gennem seks forskellige skrækindjagende universer, hvor skuespillere og kulisser bringer hvert tema til live.

De seks zoner er:

  • Zombie
  • Mareridt
  • Den Mørke Skov
  • Rædsel
  • Karneval
  • Anstalten

Der er lagt op til en hel aften i mørket, hvor skrig og grin bliver en del af oplevelsen.

Mindre kø og mere tid til at blive skræmt

Det er ikke kun selve skrækken, der har fået en opgradering i år. Det Forladte Sommerland introducerer også et nyt køsystem, som skal give mindre ventetid mellem oplevelserne.

Samtidig bliver sikkerhedszonen større. Her kan gæsterne tage en pause fra mørket, deltage i aktiviteter og få varmen med en varm drik, inden turen igen går ud i Halloween-mørket.

Den almindelige Halloween-oplevelse er for gæster på 13 år og opefter.

En billet til hele aftenen

Én billet giver adgang til hele aftenen og alle zonerne, og der er rabat, hvis man køber flere billetter. Så spørgsmålet er egentlig bare:

Hvem tør du tage med ind i mørket?

Det Forladte Sommerland åbner i oktober og holder åbent fredage og lørdage fra kl. 18.00 til 24.00 samt flere dage i efterårsferien.

Måske er det ikke så farligt. Men det er nok en god idé at holde sammen.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere