Det er en unik mulighed for at vinde et hus til en værdi af 2,8 millioner kroner.
Hvis I går og drømmer om at sætte jeres eget præg på et helt råt hus, så er det nu I skal slå til.
Nybyggerne 2021 er netop slut, hvor Grønt hold med Caroline og Reese netop har vundet huset i Sønderborg til en værdi af 2,8 millioner kroner.
I syv sæsoner har kreative par rum efter rum skabt deres helt egne drømmehuse. Nu har Fynboerne mulighed for at gøre dem kunsten efter. TV 2 og Metronome søger nemlig fynske par, der har mod på at give ideerne frit spil og ikke lader sig skræmme af hverken boremaskine eller en rundsav.
Turen går til Horsens i 2022, hvor fire nye par over 8 uger får mulighed for at danne rammerne om deres kommende hjem.
Der bliver lukket for tilmelding den 17. januar 2022, så tøv ikke med at sende en ansøgning, hvis I søger en unik oplevelse og har lyst til at vise jeres ideer frem.
MitOdense – det, der samler os
