fbpx

Den 34. udgave af Rock Under Broen byder på navne, som favner bredt og ligger på toppen af de danske hitlister

Der er lagt op til en fest for både det yngre og det ældre publikum, når der fredag den 7. juni og lørdag den 8. juni 2024 igen er Rock Under Broen i Middelfart.

Programmet til den 34. udgave af festivalen byder på navne, der favner bredt og byder på den ene hitmager efter den anden med kunstnere som:

Lukas Graham, Suspekt, Rasmus Seebach, Medina, Gilli, Benjamin Hav & Familien, D-A-D, Andreas Odbjerg, Magtens Korridorer, Tina Dickow, Infernal, KrebsFalch samt Sanne Salomonsen & The Antonelli Orchestra.

Med de navne er publikum sikre på at få to vanvittigt gode dage under broen med de bedste musikoplevelser, som den danske musikscene har at byde på lige nu.

Peter Zederkof, musikansvarlig, Rock Under Broen

Han fremhæver blandt andet den danske hiphopstjerne Gilli, som gang på gang overlegent har indtaget topplaceringen på streamingtjenesters opgørelse over de mest lyttede kunstnere i Danmark. Også Lukas Graham skiller sig ud, fordi han i 2024 kun spiller ganske få koncerter i Danmark.

Formand for Rock Under Broen, Charlotte Skovby, har også store forventninger til Rock Under Broen 2024.

Vi rammer alle aldre, og vi kan ”rumme” alle aldersgrupper. Desuden er det miks, der er mellem ældre gæster og unge gæster, en fantastisk god kombination. Vores kunstnere elsker at optræde ved os, og det gør, at vi har engagerede kunstnere på scenen, som altid bliver ”blæst” bagover af stemningen fra publikum, udsigten til vand, land og bro.

Formand for Rock Under Broen, Charlotte Skovby

Da de lukkede Rock Under Broen 2023 ned, begyndte deres ‘Early Bird’ salg. I de 3 uger tilbuddet kørte, solgte de tæt på halvdelen af deres partoutbilletter. Med offentliggørelsen af navnene, åbner de billetsalget igen, og de er sikker på, der bliver rift om billetterne.

Køb din billet her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere