- Friluftsbadet åbner 03. juni kl. 13.00
- Havnebadet genåbner 10. juni kl. 06.00
Endelig er der håb forude og sommeren i Odense bliver mere og mere realistisk med alt det vi kender – næsten. Både Odense havnebad og Friluftsbadet åbner.
Fra sommeren 2020 skal du betale entré for at benytte Odense Friluftsbad.
Der er opstillet en NEM BILLET automat ved indgangen, og hvis du ikke er oprettet som bruger, kan du med fordel oprette en profil hjemmefra, for at spare tid ved automaten. Du kan i automaten betale med kort og Mobilepay, men ikke kontanter.
Havnebadet er stadig gratis.
RETNINGSLINJER I FRILUFTSBADET OG HAVNEBADET I FORHOLD TIL CORONASMITTE
- Der vil være opmærkede opholdsarealer på 4 x 5 meter, hvor der maksimalt kan opholde sig 10 personer.
Mellem alle opholdsarealer er der gangstier på 2 meter. - Du skal opholde dig i de opmærkede arealer, når du ikke er i bassinerne, omklædningsrum, toilet, eller ved at købe noget i cafeen.
- Der skal være minimum 2 meters afstand mellem hver person i bassinerne.
Den eneste undtagelse er i børnebassinerne, hvor én forældre gerne må være helt tæt på sit barn. - Der må maksimalt være 10 gæster i hvert omklædningsrum, hvor der også vil være personale til stede.
Det er vigtigt, at du overholder de gældende retningslinjer, samt skiltning i omklædningsrum. - Alle toiletter rengøres minimum en gang i timen.
- Der vil være ekstra personale til at guide.
Personalets anvisninger skal følges, så politiet ikke lukker stederne ned.
Fra den 08. juni forventes det at kunne udvide antallet af tilladte personer til 30 – 50 i hvert opholdsareal.
MitOdense – det, der samler os