Forsamlingsforbuddet hæves mandag til 50 personer fra 10 personer.
Det fremgår af en bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, der er offentliggjort i Lovtidende.
Derudover ønsker regeringen, at det fra 8. juli hæves til 100 personer og fra 8. august til 200 personer.
Indendørs sports- og fritidsfaciliteter som for eksempel fitnesscentre, badelande, legelande og svømmehaller har fået grønt lys for at åbne fra i dag.
Idrætslivet skal selv udarbejde de konkrete sundhedsmæssige retningslinjer for en genåbning, men der vil gælde de overordnede retningslinjer vedrørende hygiejne og afstand.
Bryllupper, konferencer og generalforsamlinger samt tilskuere ved fodboldkampe er undtaget forsamlingsforbuddet. Det er gældende for arrangementer, hvor deltagerne primært sidder ned.
Her ville forsamlingsforbuddet være op til 500 personer.
De nærmere retningslinjer forventes at blive præsenteret i løbet af mandag.
MitOdense – det, der samler os