Olympen Live løfter sløret for de første navne til Sydfyns største endagsfestival den 22. august 2026 i Ollerup.
Publikum kan glæde sig til et festligt gensyn med Queen Machine – og til vaskeægte fællessang, når En Lille Pose Støj hylder den fynske og utroligt folkekære Kim Larsen.
Festivalen byder på alt fra storladne rockbrag til intime, folkelige øjeblikke, hvor publikum synger med skulder ved skulder. Det er præcis den kombination, Olympen Live er kendt for: energi, nærvær og musik, der samler generationer.
Vi er stolte af igen at åbne porten til en sydfynsk folkefest. De første navne rammer både den store rockfest og den helt tætte fællessang – og netop dét gør Olympen Live til noget særligt.
Kommerciel direktør Henrik Frisch.
Samtidig går Early Bird-billetterne ind i deres absolutte slutspurt. Prisen stiger på fredag kl. 10.00, hvor festivalen også løfter sløret for endnu flere artister.
På den smukke grønne skråning bag Gymnastikhøjskolen i Ollerup danner naturen rammen om Danmarks hyggeligste endagsfestival. Olympen Live bliver igen Sydfyns største endagsfestival – og forventningerne til 2026 er allerede tårnhøje.
MitOdense – det, der samler os