Familiegravstedet har fået en revival og er blevet noget, som flere danskere ønsker – men i nye former. På Margård Skovbegravelsesplads på Nordfyn bliver familietræet delt af både tidligere ægtefolk og vennepar.
De seneste mange år er familiegravstedet røget langsomt ud i kulissen, men nu er det ved at blive genoplivet på en ny måde. På Margård Skovbegravelsesplads er familietræet blevet populært, og det deles af både tidligere ægtefolk og gode venner og veninder.
Familietræet er et godt valg for dem, der gerne vil være tæt på nogle bestemte mennesker, når de en dag skal ligge under jorden. Vi ser flere og flere, der vælger den mulighed, og flere sammensætninger, hvor det både kan være den helt nære familie, der ønsker at dele et træ, men også to veninder eller gode venner. Det giver en vis tryghed at tage stilling til, hvor man skal være og med hvem. Vi ser flest, der deler et familietræ med den helt nære familie, men der er også dem, der vil dele pladsen med eksmanden eller konen for børnenes skyld, så de kun har et sted at besøge.
Dorthe Møller, driver Margård Skovbegravelsesplads
Individualiteten ses ikke i begravelser
Ifølge professor i sociologi på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen, der har forsket i danskernes forhold til døden i en årrække, er vores begravelseskultur under konstant, men også langsommelig forandring.
Interessen for forskellige former for skov- og naturbegravelser samt udviklingen, hvor flere ønsker familiegravsteder også på skovbegravelsespladserne, har været langsomt, men sikkert stigende. Det vidner om, at der ikke blot er tale om individuelle gravsteder, men at også skovbegravelser kan være udtryk for familiemæssige fællesskaber, ligesom man kender det fra almindelige kirkegårde, hvor en del familiegravsteder ellers har været under afvikling over de seneste mange årtier. Forestillingen, om at vores begravelseskultur er udtryk for og afspejler en individualitetens tidsalder, holder altså ikke helt stik.
Professor i sociologi på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen
Flere muligheder i spil
Langt de fleste, der dør i Danmark i dag, bliver kremeret, og det tal har været stigende de seneste mange år og ligger i dag på næsten 87 procent. Hvis man vælger at blive kremeret, kan man både blive stedt til hvile på kirkegården, herunder på et traditionelt gravsted eller i en fællesgrav (’de ukendtes’), gennem en urnenedsættelse på egen grund eller i en urnehal også kaldet et kolumbarium eller urnevæg. Derudover er der skovbegravelsespladser og askespredning over havet. Mulighederne er således mange, når vi bliver til aske, og det er ifølge Michael Hviid Jacobsen en udvikling, der vil fortsætte.
Folk ønsker sig i dag alternativer både inden for folkekirken og uden for det kirkelige regi. Dette viser sig blandt andet i interessen for borgerlige, humanistiske eller sekulære begravelser, i ønsket om askespredning over åbent hav, skovbegravelser, samt i ønsket om at strikke mere personlige begravelsesritualer sammen – samt ikke mindst i multietniske begravelsesformer. Vores traditioner er under forandring og udvikles også inden for dette område.
Professor i sociologi på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen
MitOdense – det, der samler os