fbpx

Andelen af genbrugshandlende danskere i 60’erne og 70’erne er vokset fra 57 til 68 procent på bare et år. Hos Børneloppen i Odense har det grå guld sat jagtens ind på brugte julegaver, kalendergaver og adventsgaver.   

90 procent af de 18-30-årige har købt genbrug det seneste år, men selvom de unge fører genbrugskapløbet er seniorerne på vej ind i kampen. Andelen af genbrugshandlende 61-75-årige er nemlig vokset fra 57 procent til 68 procent det seneste år. Det viser nye tal fra DBA’s genbrugsindeks 2023. Hos Børneloppen i Odense mærkes det tydeligt, at der er en stor tilstrømningen af en ny type kunder i butikken – de genbrugsglade bedsteforældre.

I årevist har vi set klart flest forældre både som købere og sælgere i forretningen, men det billede er ved at vende nu, hvor langt flere bedsteforældre viser sig hernede. De mange bedsteforældre er for det meste på jagt efter gode og billige genbrugsgaver til børnebørnene, og de går altså gerne all in, når de er på shopping. Det hænder, at jeg ser en kæmpe racerbane eller et stort dukkehus, som jeg da er helt sikker på må være en julegave, men blot viser sig at være en kalendergave.

Emilie Albjerg, indehaver af Børneloppen i Odense.

Forbrugsfest smager bedre brugt

Genbrugshandlen har generelt oplevet stor fremgang de seneste år, hvor corona, inflation og et stigende fokus på klima ifølge livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg har skabt røre i forbrugets andedam.

Der har været mange år med høje konjunkturer og forbrugsfest, men det gav også lidt dårlig smag i munden, når man så, at vi brugte flere og flere penge hvert år til jul. Det er blevet mere alment accepteret at handle brugt, også fordi det betyder, at vi tager et ansvar.

Lvsstilsekspert Mads Arlien-Søborg

På kun et år er andelen af danskere, der generelt gerne vil forære en brugt gave steget fra 42 til 52 procent, ifølge DBA’s Genbrugsindeks.

Dét hitter i julehandlen hos Børneloppen i Odense

  • Paw Patrol (figurer, legetøj, udstyr)
  • Pokemon (både kort og legetøj)
  • Barbie (dukker, tøj, udstyr)
  • Hårpynt (sløjfer, elastikker, hårbøjler)
  • Pixibøger og andre små bøger
  • Klassiske legetøjsmærker som LEGO og BRIO
  • Små biler
  • Dukker, dukketøj og andet dukkeudstyr (for eksempel dukkevogne)
  • Krea-legetøj (perler, glimmer, modellervoks)
  • Klistermærker

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere